21 og still going strong

"Er der andet at sige end: No need to run. And hide. It's a wonderful, wonderful life..." Simon Kvamms stemme strømmende ud af mobiltelefonen, der lå på puden ved siden af mig. Udenfor hamrede håndværkerne som sædvanligt løs. Jeg lukkede øjnene og forestillede mig den dag, de er færdige med pent house lejlighederne, hvor jeg kan sove længe uden at vågne med ondt i hovedet. Jeg lod Simon fortsætte sangen, der tonede over i Movieklip - live fra Roskilde. Ikke den værste måde at vågne på, og af samme grund bruger jeg den som alarmtone i vækkeuret. Jeg kiggede på mobilen for at se, om klokken virkelig var 8.30. "Tumle ringer" stod der. Med ét gik hele verdenssituationen op for mig. Sangen var ikke fra alarmen på mit vækkeur. Det var ringetonen forårsaget af min veninde, Tumle, der forsøgte at komme i kontakt på mig. Og den højrystede buldren var ikke arbejdsomme og halvperverse håndværkere, men nogen, der gerne ville ind. Og var ved at vælte døren.Jeg sprang forvirret op og kom i noget tøj fra aftenen før. Da jeg åbnede døren brød to stemmer ud i "IIIIIIII dag er det Pumbs' fødselsdag. Hurra, hurra, HURRAAAAAAAAAAAA". Verdens dejligste veninde kom hoppende ind og gav mig et knus. Med sig havde hun verdens dejligste venindes verdens dejligste kæreste. Og udover sang og et fantastisk humør havde de rundstykker, gaver og vores fællesbamse, Kaare, med. Første år jeg ikke vågner op hos mor og far på min fødselsdag. Og jeg kunne ikke huske, at jeg nogensinde havde været gladere.
Resten af dagen blev også en succes (bortset fra vejret, der efter 2 ugers pragtfuld solskin slog over i hård blæst og regn... "Det er fordiii du ikk' har været søøød i år!" Hold kæft!!). Min mor, lillebror og moster kom om eftermiddagen, mens Tumle kom tilbage efter sin tennistræning - og var meget behjælpelig med aftensmaden, der ikke er mit stærkeste punkt (Hvis I kender Shake'n'bake, hvor der kun skal tilsættes vand og røres, vil I vide, man virkelig skal være en idiot for ikke at få en kage ud af det. Jeg forstår ikke hvad der gik galt...).
Jeg havde glemt, hvor glad man bliver for alting på sin fødselsdag. For sms'er, e-mails, kram, opkald, beskeder på msn og i gæstebøger, besøg, kort.Og tænkte på, hvor mange af den slags dage jeg selv - på mere eller mindre vis - havde forsømt gennem det seneste år. Det må ændres. Plan 1: Anskaf en fødselsdagskalender til væggen! Plan 2: Kig på den og gør noget ud af dem, der betyder noget for migs (øh, migs?!) fødselsdage (Note: Ingen af delene er sket endnu, men jeg ved, jeg får det gjort inden længe)
Et nyt år er begyndt. Der er meget, jeg gerne vil ændre. Meget jeg ikke vil ændre. Og meget jeg vil nå. Og meget der skal udforskes i min nye by, Århus. Og bedst af alt: Jeg kan nu underholde mig selv - og måske et par andre uskyldige forbipasserende sjæle - gennem denne blog med mere eller mindre ligegyldige tanker og episoder i mit liv. Tak!