Gymnastik med de gak-gakke

Kære læser. Min blog har haft influenza og har derfor ikke været i stand til uploade de dynger af blogindlæg, jeg har skrevet her i det tidlige forår. På bloggens vegne vil jeg gerne undskylde.

Jeg er et stykke inde i ergouddannelsen nu. Eksamen i går (jeg smider en masseødelæggende atombombe, hvis nogen spørger, hvordan det gik), og det skal man jo forberede sig på. Jeg valgte at læse lidt i den halve times bustur, der er fra Down Town Århus til Skejby. En ældre dame, der sad ved siden af mig, lagde hovedet på skrå, så jeg var ved at frygte, hun havde hold i nakken og ikke kunne bevæge sig. I virkeligheden forsøgte hun bare at læse titlen "Psykiatrisk ergoterapi" på min bog.
"Nåååå, lærer du om, hvordan man laver gymnastik med dem, der er gak-gak?"
Er vi enige om, at "gak-gak" er lige så nedværdigende over for personer med sindlidelser som "neger" er over for personer, der er mørke? Eller "tyrker" er over for personer, der kommer fra Tyrkiet.
Og værst af alt. Ses ergoterapi som gymnastik ude i den store, dumme verden? Jävla fan, dame!
En anden side af sagen er, at jeg faktisk deltog i gymnastik, sidst jeg var i klinisk undervisning.
Deltagerne var demente og meget imponeret af min medstuderende, ham den unge, blonde fyr, der var det der ergo-noget. Sig ikke at man får artige tanker, bare fordi man fylder 80.
At mange af dem er frontaltskadede og mangler det, vi andre kalder pli, gjorde heller ikke situationen bedre. Lad mig forklare...
Ergoterapeuten sætter et dejligt stykke musik på og begynder at trampe i gulvet. Hun fortæller hele tiden, hvilke øvelser de skal udføre - alt fra armsving til siddedans. (Navnene er ændret for at sikre personernes anonymitet).
Ergo: Ooog sving med armene. Og sviiing. Og sviiing. Og svii..."
Gudrun: "Årh..."
Ergo: Er det hårdt, Gudrun?
Kirsten: "Ska' vi ikk' snaaart ha' noget saftevaand?"
Ergo: "Arh, vi er jo lige startet
Kirsten: ØV!
Ergo: "Danser du Minna?"
Minna rejser sig op og byder Gudrun op til dans. Gudrun sukker og lukker øjnene. Så er Minna der ikke mere.
Ergo: "Er I klar til at cykle? Cykle, cykle, cykle"
Niels: "Hva' laver jeg hæær?"
Ergo: "Så kaster vi med de her ærteposer, jeg har taget med!"
Ærteposerne kastes rundt mellem de demente.
Gudrun: "Niels! Det må man ikke."
Ergo: "Jeg kaster tiiil.... Jette!"
Gudrun: "Ved du hvad, Niels har taget to af dem i lommen! Han har taget dem. Man må ikk' det der, Niels."
Niels: "Hmf..."
Ergo: "Jaa, det er godt alle sammen, jeg tror, vi stopper for i dag."

Jeg havde det, man kalder en dejlig dag i går. Jeg var til eksamen, hvor jeg ikke fik hældt vand udover min prøve og fik svaret rigtig på et par spørgsmål, inden jeg afleverede som den sidste fem minutter før tid.
Da jeg kom hjem, ville jeg lægge noget musik over på min telefon, så jeg kunne lytte lidt til det. Efter halvanden time fandt jeg det stik, der gør, at man kan overføre fra computer til mobil. Dejligt, jeg fandt det! I min postkasse lå en seddel fra Post Danmark om, at min skide nødvendige pakke, som jeg SKULLE bruge i dag, ligger klar til mig på posthuset på lørdag. På lørdag?! Så gik turen mod min nye passerhest, Felix. Jeg pakkede mit udstyr og lagde det op i cykelkurven. Og lige foran et ungt par tabte jeg heldigvis ikke hele cykelkurven! Kun støvlerne og alt tøjet, der lå spredt over stien.
Havde en god ridetur med små glade hop (fra hesten altså...). Da jeg kom tilbage til Århus, opdagede jeg, at de der dimser, man putter i ørerne, når man hører musik fra telefonen var forduftet et sted på min vej. Som i væk. Men jeg kunne jo have smidt hele telefonen væk! Eller trådt ned i et ulukket hul et sted, de laver vejarbejde! Eller have taget bussen til Skagen i stedet for Beder!
En hurtig tur i Føtex kunne det da også blive til. Og dæleme om de ikke havde jordbær på tilbud! Det skulle jeg da have. Og på vej hjem tabte jeg ikke alle mine vare. Kun bakken med jordbær, så de små, røde bær trillede rundt over hele vejen. Yes. Og så lukker vi døren og holder os fra kogende, eksplosive og elektriske ting resten af dagen.