mandag den 31. august 2009

Back to the 90's

Bagermester Harepus er en dygtig bager. I sit kagebagerhus bager Bager Harepus mange gode kager. Her er kager nok at få - for en hel familie. Nogle store, nogle små. Nogle få med sukker på. Nogle med vanilje. Dam-dam-dam-dam-daam-dam.

Anledning? Jeg er blevet en bagemus. Har i hvert fald brugt det meste af i går på at bage. Først rugbrød, så boller, så banankage. Nok til fryseren endda (En eller anden, kom med en botox...).

Selv om det er 12 år siden, jeg havde hjemkundskab i skolen, kan jeg stadig høre Anne Mettes skingre stemme skrige, hver gang jeg begår en fejl (ifølge hendes ensfarvede verden). From the top:
Jeg tager opskriften fra en ende af. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps. Okay. Klæk, rssss, duk, BRRRRUUUUUUUUM.
NEEEJ! Du skal ALTID læse hele opskriften igennem FØR du går i gang. Og så skal alle ingredienserne i øvrigt måles op og stå klar på bordet, så man ikke skal stå og fedte med melet, når man kommer dertil.
Da jeg æltede dejen til grovbollerne, røg begge hænder ned i dejen. FORKERT igen! Hvad ville jeg egentlig gøre nu, hvis telefonen ringede? Lade den ringe? Okay, videre til næste hysteriske synspunkt.
Bradepanden skal nu beklædes med bagepapir. Riitz. Det er sødt... MEN DET' FORKEEERT! Bagepapir skal altid klippes! Med en saks så det bliver lige (som om...)
Og så skal der vaskes op *fløjte fløjte* piift. Du står da ikke og forgifter hele byens fisk med det der opvaskemiddel? To dråber er mere end rigeligt. Husk det nu!

Det var nu egentlig meget hyggeligt med hjemkundskab, selv om hun var lidt rasende. Hun toppede en dag, hvor 2 af drengene stadig sad ved bordet, da vi andre gik i gang med at lave mad. Hun skreg op og skrev i deres kontaktbøger: "Dennis/Mads sad provokerende med hovedet ned i bordet, da de andre gik i gang med undervisningen. Anne Mette."
Og forældrene svarede: "Det er bare helt fint."

søndag den 23. august 2009

En sidste dråbe frihed

Sidste dag i frihedens tilværelse. Fra i morgen og 5 år frem vil jeg leve i en konstant tilværelse af dårlig samvittighed. Hver gang jeg ser en film, spiller playstation eller går en tur vil den bevidste eller ubevidste følelse af, at jeg burde læse, ligge i baghovedet.
Så det er virkelig om at nyde i dag, selv om en stor del af dagen kommer til at gå med forberedelse til i morgen. For eksempel drager Silver og jeg om lidt ud på min kommende næsten daglige cykelrute: Hus-Uni og Uni-Hus. Det skulle svare til cirka 7,5 kilometer pr. vej. Lige til at overskue – hvis terrænet er medgørigt i hvert fald. Og stedsansen. Det vil vise sig om halvanden times tid.Derefter går turen ud til min nye, skønne passerhest, Freja, som bor et par kilometer fra mig. Og sidst men ikke mindst har jeg en bog af Svend Åge Madsen, som skal læses inden onsdag. Så skoletilværelsen er allerede indtrådt en lille smule.

Men selv om det bliver fem hårde år, glæder jeg mig til at få snuden i det, jeg brænder for, lige som den strukturerede tilværelse (modsat ferie) også bliver ganske rar, når man først er i den. Mind mig lige om det, hvis jeg skulle finde på at brokke mig i løbet af de næste ti semestre.

onsdag den 19. august 2009

8210

Yaiks. Er lige blevet afhørt af politiet og bagefter råbt af af nogle personer af anden etnisk oprindelse end dansk. Der er sgu da halvfarligt i det der 8210.

Jeg kørte mod Halse bibliotek for at låne et tilsyneladene pragteksemplar af en novellesamling skrevet af Svend Åge Madsen. Allerede da jeg ankom, gik nogle politifolk rundt, og en gruppe drenge var presset op i garderoben, mens en af betjentene stod og beordrede en hel masse. Tror ikke rigtig jeg forstod alvoren i det. Da jeg kom ud til Silver igen, stod en af betjentene der og farede op, da han så mig.
"Hej?" sagde jeg, fordi jeg ikke lige vidste, hvad jeg ellers skulle sige.
"Hej. Så du hvem, der kom på denne her knallert?" Spurgte han og lød som om, der kun fandtes et svar på det spørgsmål.
"Nej, for den stod der da jeg kom" svarede jeg.
"Gjorde den???" Spurgte han anklagende.
Åh nej! Gjorde den? Gjorde den ikke? Har jeg gjort noget? Var det mig, der kom på den? Hvad sker der? Hvad skal jeg sige?
"Jah".
"Det passer faktisk... For jeg så da du kom"...
Pyyha, jeg løj ikke, jeg er uskyldig, lad mig komme væk fra det her psykopatiske område.
Og jeg er ikke kommet ud på gaden inden et par drenge råber noget efter mig, som jeg ikke forstår. Jeg smiler lidt til dem og er glad for, jeg er på cykel og at de ikke er.

Jeg er rimelig pivet så valgte faktisk Hasle frem for Gellerup for ikke at udsætte mig selv for noget, jeg kunne blive skræmt af. Ikke at jeg er skræmt. Men jeg vil vurdere, at det ikke var en cykeltyv politiet ledte efter. Antallet af betjente og politibiler taget i betragtning. Så hold øje med News! Jeg siger det bare.

mandag den 17. august 2009

Hvem ka'? Bilka!

Så er man flyttet i hus. Det giver en række nye muligheder og tilladelser - for eksempel er det nu okay at tage til søndagsudsalg i Bilka. Og at stå foran døren ved åbningstid. På Bilkas fødselsdag.
Problemet her er, at de havde monster gode tilbud, hvorfor en stor håndfuld andre mennesker også havde valgt at stå foran indgangen netop denne dag. Vi stod stadig i kø, da de første kom ud med noget af det Lego, Bilka solgte til halv pris.
Køen fortsatte langt ind i butikken. Folk gik på nåle, rippede de varer, der konstant blev stillet ud og var ikke forsigtige med at skubbe med vognen, hvis det gik for langsomt.
Vi kom ud af Bilka godt en time efter. Med to liter sødmælk, en liter A38 og nogle "tilsæt kun vand og smør/gær" kage-/brødposer. En time!

På vej ud nuppede vi en Bilkavaffel. To kvinder stod og skændtes og råbte af hinanden, fordi den ene mente, den anden var snydt foran i køen (som bestod af os og de to kvinder - og deres børn...).
Næppe var vi kommet ud på parkeringspladsen, inden en dame spurgte, om hun måtte være så fræk at overtage vores vogn. For der var ikke flere vogne. Så tro da fanden, der er trængt i butikken! Vi kunne ikke liiige erindre, hvor bilen var parkeret efter kaoset, så vi rystede hende af os. Men henne ved bilen spurgte endnu en kvinde, om hun måtte få vores vogn. Behøver jeg sige, der heller ikke var parkeringspladser nok?

Dejlig start på en langsom søndag. Og aldrig mere søndagstilbud!