Words of the Waves

Så kom der en ny blog! Det længe eftersøgte navn dukkede op, da jeg sad og stirrede ud i bølgerne. Words of the Waves. Måske er det midlertidigt, men bedre end de tidligere konkurrenter.

Da jeg oprettede den, indgik jeg også et løfte. Bloggen og mig. Mig og bloggen. I medgang og modgang. Derfor: Dagen i dag har ikke været den bedste.
Hvad der er galt, ved jeg ikke. Men jeg ved, hvad der udløste det. En harmløs gang shopping. Den har været udsat gennem de seneste 2 uger. Men i dag måtte det være.
Jeg prøvede at tage det stille og roligt, men det var ikke nok. Ankom fuldstændig skudsikker, spækket af selvtillid. For hver butik jeg gik ud af uden en pose dalede attituden. Efter 6 butikker med cirka 7 stykker prøvet tøj i hver var det nok. Jeg var ked af, negativ og gik på trøsteshopping i Fona. Dvd'er kan man altid regne med. Det endte med Drageløberen og Pocahontas (Er det til en gave? Narj, det er bare til mig selv... Nåh. Jamen det er jo også en god gammel klassiker. Uhu.).
Jeg forstår det ikke. Kan det være så svært og så humøropslidende at shoppe? For andre er det en god ting, noget man gør, når man skal have det sjovt. Men jeg er ikke ret stor fan af det.

Hvad der derefter skete, ved jeg ikke. Det gik i hvert fald ned ad. Så meget, at jeg, da jeg kom hjem, ikke anede, hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Det endte med en tur til stranden. Omkring to timer, sad jeg med vinden i håret og kiggede ud på havet. The Corrs og bølgerne, der slog ind mod de sten, jeg sad på, gjorde det dejlig roligt. Og da jeg gik hjem, kom jeg modet langsomt tilbage. Det er jo ikke så slemt. Så kan jeg ikke finde ud af at shoppe og bliver dybt deprimeret af at se mig selv i et spejl. Og hvad så? Måske er det bedre næste gang. Eller gangen efter det.

Jeg tror, det er tid til lidt aftensmad og en ukompliceret tv-serie. Jeg kan kun tænke på én.