Jeg har haft mange legendariske lærere gennem mine efterhånden 15-års skolegang. Af almindelig respekt og frygt for at blive rasende midt i en meget interessant forelæsning om norsk litteratur, vil jeg undlade at nævne de ondeste tilfælde. En enkelt skal I dog lære at kende.
Det drejer sig om en ikke så ung mand, som kalder sig min sproglærer. Dette pseudonym beholder vi. Han ligner en dejlig, sød nissemand, og så snart han træder ind ad døren, bliver jeg (ikke generelt for holdet dog) i godt humør. Hans undervisning er ikke så optimal for min hjerne på grund af en håbløs tavleorden, ja orden generelt. Men faktisk gør det ikke noget.
Første gang jeg så ham, spurgte han, om vi havde fået drukket nogle øl i løbet af rusugen. Og det skulle ikke være sidste gang, vi hørte ham udtale dette meget brugte ord, "øl". Fatisk findes der ikke den grammatikregel, hvor han ikke kan bruge øl som eksempel. Forleden havde vi om kringlede sætninger, som udelukkende bruges i officiel sammenhæng. En ansat hos kommunen kan fint skrive "Den på grunden beliggende bolig", mens en mand aldrig må sige "Jeg nupper lige en af de i køleskabet beliggende øl".
Nå ja, tja. Det har han vel ret i. Da han senere lavede en fejl og blev rettet i det, stirrede han smilende ud over klassen. "Så siger vi, jeg skylder en lufthavnsbajer". Udbrød han og fortsatte undervisningen, som om intet var hændt.
Det kunne have været en tuborg. En elefantøl. En kold fra køleren. En juleøl. Men en lufthavnsbajer?
I øvrigt skylder han hele klassen øl efter, at to af os fik nul fejl i hans prøve på første dag. Men denne yderst interessante fascination af øl, er ikke hans eneste kendetegn.
For nyligt (som den regelmæssige læser vil vide) var jeg til eksamen i netop faget sprog. Ugen efter troppede han op med en bunke rettede prøver til en flok nysgerrige og rystende studerende.
"Tillykke, I er alle sammen bestået" sagde han som det første
En lettelse brød gennem lokalet, folk smilede og kiggede på hinanden.
"Men kun den første del af prøven..." Sagde han så og pakkede sine ting ud.
Morbid humor skal der også være plads til. Og en lille servicemeddelelse: Vi var alle sammen bestået denne første lille prøve på vejen.
God weekend!
fredag den 6. november 2009
torsdag den 22. oktober 2009
Eksamen!
Første eksamen er overstået. Mit yndlingsfag, sprog, også kaldet grammatik, skulle indlede min jomfrurejse i universitetets eksamensræs.
Idet vores lærer ikke havde lagt op til det vilde festfyrværkeri, havde jeg ikke forberedt mig. Karakteren er byttet ud med et bestået/ikke-bestået (som vores lærer hævder kun kan være et bestået, hvis man har fulgt det mindste med i løbet af de første 8 uger). Selve indholdet kunne derfor ikke give mig kriller i maven til morgen. Til gengæld kunne alt andet gøre mig nervøs som en... Et eller andet, der er nervøst.
For det første havde jeg glemt min pung i Kevins bil. Deri lå mit studiekort. Og hvad nu, hvis underviseren ikke ville lade mig gå op til eksamen, hvis jeg ikke kunne vise mit studiekort? Et pas er vel ikke nok? Nå, for sent at ændre på.
På vejen mod uni bliver jeg pludselig i tvivl, om prøven begynder klokken 11 eller 11.15. Han sagde, det ville være som til en normal time - altså 11.15, men hvad hvis han jokede? Eller sagde forkert? Igen - for sent at ændre på.
Da bussen passerede mig ønskede jeg inderligt, at Silver ikke ville punktere, da det så ville betyde, at jeg ikke kunne nå frem i tide. Men hvorfor skulle hun også det?
Det hele gik fint, og prøven var formentlig meget okay. Min orden tillod mig dog først at aflevere ét minut før tid. Først skrev jeg forkert. Og så glemte jeg 7 ord. Og så skrev jeg forkert igen. Og så skrev jeg noget, der slet ikke passede. Og så skrev jeg forkert én gang til, men var nødt til at aflevere version 5 af side 2, som absolut ikke ville blive læsbar uanset hvor umage, jeg gjorde mig.
Generelt er orden ikke min stærke side. Midt i prøven forsvandt 3 ud af mine 4 svarark, men efter at have rodet mine noter igennem to gange og ledt under mapper og ordbøger, dukkede de endelig op. Den omfattende eftersøgning havde imidlertid kostet mig mine spørgeark, hvor teksten og ordene, som jeg var rimelig afhængig af. Tilbage til ledearbejdet, og endelig dukkede en diskret clips op og afslørede arkenes gemmested. Jamen gi' mig da et bord ekstra så. Og jeg havde - i modsætningen til mange andre - ikke engang min computer fremme.
Det er i øvrigt den første eksamen, jeg har deltaget i, hvor der var så åbenlyse muligheder for at snyde. Internet? Ja, endelig da! Faktisk ville det være allerbedst, hvis I sendte svararket til mig på mail! Forklarede underviseren, inden vi gik i gang. Om det er den eneste mail, der er sendt svarark til, skal jeg ikke blande mig i, men herligt med en lidt mere uformel prøve. Håber han deler pebernødder ud til prøven i december.
Idet vores lærer ikke havde lagt op til det vilde festfyrværkeri, havde jeg ikke forberedt mig. Karakteren er byttet ud med et bestået/ikke-bestået (som vores lærer hævder kun kan være et bestået, hvis man har fulgt det mindste med i løbet af de første 8 uger). Selve indholdet kunne derfor ikke give mig kriller i maven til morgen. Til gengæld kunne alt andet gøre mig nervøs som en... Et eller andet, der er nervøst.
For det første havde jeg glemt min pung i Kevins bil. Deri lå mit studiekort. Og hvad nu, hvis underviseren ikke ville lade mig gå op til eksamen, hvis jeg ikke kunne vise mit studiekort? Et pas er vel ikke nok? Nå, for sent at ændre på.
På vejen mod uni bliver jeg pludselig i tvivl, om prøven begynder klokken 11 eller 11.15. Han sagde, det ville være som til en normal time - altså 11.15, men hvad hvis han jokede? Eller sagde forkert? Igen - for sent at ændre på.
Da bussen passerede mig ønskede jeg inderligt, at Silver ikke ville punktere, da det så ville betyde, at jeg ikke kunne nå frem i tide. Men hvorfor skulle hun også det?
Det hele gik fint, og prøven var formentlig meget okay. Min orden tillod mig dog først at aflevere ét minut før tid. Først skrev jeg forkert. Og så glemte jeg 7 ord. Og så skrev jeg forkert igen. Og så skrev jeg noget, der slet ikke passede. Og så skrev jeg forkert én gang til, men var nødt til at aflevere version 5 af side 2, som absolut ikke ville blive læsbar uanset hvor umage, jeg gjorde mig.
Generelt er orden ikke min stærke side. Midt i prøven forsvandt 3 ud af mine 4 svarark, men efter at have rodet mine noter igennem to gange og ledt under mapper og ordbøger, dukkede de endelig op. Den omfattende eftersøgning havde imidlertid kostet mig mine spørgeark, hvor teksten og ordene, som jeg var rimelig afhængig af. Tilbage til ledearbejdet, og endelig dukkede en diskret clips op og afslørede arkenes gemmested. Jamen gi' mig da et bord ekstra så. Og jeg havde - i modsætningen til mange andre - ikke engang min computer fremme.
Det er i øvrigt den første eksamen, jeg har deltaget i, hvor der var så åbenlyse muligheder for at snyde. Internet? Ja, endelig da! Faktisk ville det være allerbedst, hvis I sendte svararket til mig på mail! Forklarede underviseren, inden vi gik i gang. Om det er den eneste mail, der er sendt svarark til, skal jeg ikke blande mig i, men herligt med en lidt mere uformel prøve. Håber han deler pebernødder ud til prøven i december.
tirsdag den 13. oktober 2009
Elvis
Et nyt medlem er kommet i familien. Lille Elvis på 13 uger, der er ved at erobre verden. Han er en aktiv lille gut, som I måske fornemmer på videoerne. De kæreste ting dukker selvfølgelig op, når kameraet ikke er tændt, men man får da en idé om hans forstand og kærhed, ikke? ;) Først et billede, så tre videoer. 
mandag den 12. oktober 2009
Gode gamle minder
Ferie er lig med alt for meget tid. Derfor har jeg brugt mandagen på at samle en række minder fra min barndom. Reklamer, tv-programmer, tegnefilmsintro og børnefilm. Jeg beklager dårlig kvalitet og forkerte sprog. Men ta' et kig!
Vennerne fra Hjemis
Disney Sjov intro (det hedder det altså åbenbart)
Nøddepatruljen
Rip, Rap og Rup på eventyr
Bubbibjørnene
Bubbers Badekar
Lågen i Bogen
Sunes Familie
Pingo
Ulvehunden Silver (på engelsk)
Dyrene i Lilleskoven
Skærmtrolden Hugo fra Eleva2eren
Min søsters børn - Pulses tryllesang
Lykkehjulet
Frække Frida
Krummesangen
Lad os holde en pause én gang til
Grunks sang
Pippi Langstrømpe
Emil fra Lønneberg
Bjørnen i det blå hus
Jungledyret Hugo (på engelsk)
Bamse - verdens stærkeste bjørn
Sonic og Tales
Fuglekrigen i Kanøffelskoven
Oliver og Co - Why Should I Worry?
Hannibal og Jerry
Kaj og Bøje - Frem og tilbag'
Pokemon
Kaj & Andrea
Nana
To dumme hunde (engelsk)
Hit med videoen (Med Søs Egelind)
Hvide løgne
Tøsepiger
Lucky Luke
Snøvsen
Finn og Jakob - Vestre Fængsel
Langt fra en ordentlig parkeringsplads
Uha da da
Han ska' bar' lige ha't regnet ud
Er du dus med himlens fugle
Vennerne fra Hjemis
Disney Sjov intro (det hedder det altså åbenbart)
Nøddepatruljen
Rip, Rap og Rup på eventyr
Bubbibjørnene
Luftens Helte
Bubbers Badekar
Lågen i Bogen
Sunes Familie
Pingo
Ulvehunden Silver (på engelsk)
Dyrene i Lilleskoven
Skærmtrolden Hugo fra Eleva2eren
Min søsters børn - Pulses tryllesang
Lykkehjulet
Frække Frida
Krummesangen
Lad os holde en pause én gang til
Grunks sang
Pippi Langstrømpe
Emil fra Lønneberg
Bjørnen i det blå hus
Jungledyret Hugo (på engelsk)
Bamse - verdens stærkeste bjørn
Sonic og Tales
Fuglekrigen i Kanøffelskoven
Oliver og Co - Why Should I Worry?
Hannibal og Jerry
Kaj og Bøje - Frem og tilbag'
Pokemon
Kaj & Andrea
Nana
To dumme hunde (engelsk)
Hit med videoen (Med Søs Egelind)
Strisser på Samsø
Hvide løgne
Tøsepiger
Lucky Luke
Snøvsen
Finn og Jakob - Vestre Fængsel
Langt fra en ordentlig parkeringsplads
Uha da da
Han ska' bar' lige ha't regnet ud
Er du dus med himlens fugle
fredag den 9. oktober 2009
Skolernes motionsdag
Dagen inden efterårsferien. Åh, jeg husker det, som var det i går. Hvordan jeg en måned inden begyndte at plage min mor om at få fri på denne rædselsdag. Selv om efterårsferien ventede forude, var en 4-12 km. lang løbetur i Grene Sandes klitplantager bare ikke mig.
Ikke et eneste år fik jeg lov at holde fri, og selv da jeg (efter inspiration fra en anden pige i klassen) forsøgte at overbevise min mor om, at jeg måske havde kyssesyge, blev jeg sendt af sted på den benhårde sandrute.
Eneste reelle bonus var, at der ved målskiltet stod tandlæger med vand og gulerødder. Og selvfølgelig det yndige diplom, man fik udskrevet efterfølgende. Gad vide om jeg stadig har dem? I de større klasser blev motionsdagen ændret fra sindsyg løbetur til triathlon med 4,2 km løb, 25 km cykling og 200 m svømning. Det var bedre! Også uden at snyde faktisk.
I dag hvor solen skinner mere end nogensinde før, ville jeg ønske, at jeg skulle ud at løbe med hele universitetet. Og at skoletandplejerne stod rundt omkring i byen med små gulerodsstave.
Men der er håb i sigte. Hr. fysioterapeut har givet mig forhåbninger om at kunne genoptage løb efter 5 års pause. Men for mit eget ve og vel, vil jeg nøjes med at fejre motionsdagen dag med en rask cykeltur ind til uni - og måske en gulerod, når jeg kommer i mål. Go' ferie!
Ikke et eneste år fik jeg lov at holde fri, og selv da jeg (efter inspiration fra en anden pige i klassen) forsøgte at overbevise min mor om, at jeg måske havde kyssesyge, blev jeg sendt af sted på den benhårde sandrute.
Eneste reelle bonus var, at der ved målskiltet stod tandlæger med vand og gulerødder. Og selvfølgelig det yndige diplom, man fik udskrevet efterfølgende. Gad vide om jeg stadig har dem? I de større klasser blev motionsdagen ændret fra sindsyg løbetur til triathlon med 4,2 km løb, 25 km cykling og 200 m svømning. Det var bedre! Også uden at snyde faktisk.
I dag hvor solen skinner mere end nogensinde før, ville jeg ønske, at jeg skulle ud at løbe med hele universitetet. Og at skoletandplejerne stod rundt omkring i byen med små gulerodsstave.
Men der er håb i sigte. Hr. fysioterapeut har givet mig forhåbninger om at kunne genoptage løb efter 5 års pause. Men for mit eget ve og vel, vil jeg nøjes med at fejre motionsdagen dag med en rask cykeltur ind til uni - og måske en gulerod, når jeg kommer i mål. Go' ferie!
torsdag den 8. oktober 2009
Doktor Dyredød og de andre dimser
Denne eftermiddag er gået med at researche på dyrlægepriser. Lillemissen skal vaccineres to gange, øremærkes og kastreres (når den tid kommer, sov blot trygt Elvis).
Jeg har ringet rundt til 16 dyrlæger i Århus-området og differencen fra den billigste til den dyreste dyrlæge er: Kroner 1320. For præcis de samme ting.
Måske bør jeg her tilføje en kommentar. Den billigste dyrlæge holder til i det ellers ikke så billige Risskov i det østlige Århus. Når man googler Dr. Dyredød, dukker hans navn op i adskillige sager, og det er ikke småting, de siger om denne svindlerdyrlæge, som har haft 5 forskellige klinikker rundt om i landet for at skjule sig. Han talte også virkelig skummelt i telefonen, og jeg kan levende forestille mig, hvordan han lader små uskyldige kæledyr ligge og dø i deres eget blod, mens han leger laboratorium på en dalmatiner.
Så lad os holde ham ude af undersøgelsen og sammenligne den billigste ikke-killer dyrlæge og den dyreste dyrlæge. Difference: 1184 kr.
Nu sidder du måske og tænker "Men det er jo ikke altid prisen, det kommer an på". Rigtigt. Kvalitet og venlighed overgår alt, men stadig er der penge at spare. To ud af de 16 dyrlæger kontaktede jeg pr. mail. Jeg sendte den samme tekst til dem, hvor jeg forklarede, at jeg i weekenden får en killing på 12 uger, som endnu ikke er vaccineret, og som i løbet af de næste 3 måneder skal have begge killingevaccination, øremærkning og kastration. Jeg vil gerne høre priser på dette inkl. moms og løn, samt om der er andet en killing i den størrelse har brug for.
Den ene uddyber priserne for mig og gør mig opmærksom på, at der i prisen er inkluderet sundhedstjek, killingemappe (Oh, joy!), gratis foderprøver samt tid til alle de spørgsmål jeg måtte have. Han spørger ind til, om den har fået ormekur (besvarer altså mit spørgsmål, om der var andet).
Den anden svarer: "Du kan få det for 1000 kr. Kan det bruges?" Da jeg ringer og stiller hende præcis samme spørgsmål, skal hun have 1410 kr. Goddaw! Samme har jeg oplevet med et dyrehospital, som jeg nu har kontaktet 3 gange og fået 3 forskellige priser på de samme ting. Interessant.
I mit excelark (jeg ved godt, jeg er psykopat), hvor jeg har lagt priser og transporttid ind på de 16 dyrlæger, har jeg derfor skrevet små kommentarer ud for de dyrlæger, der har gjort et særligt indtryk på mig. Der er alt fra "forvirret og upræcis" til "Venlig, opmærksom og engageret" og til ekstremen "Psykopatmand, der ALDRIG får lov at røre mine dyr" (Dr. Dyredød).
Det er dejligt at bo et sted, hvor man frit kan vælge den dyrlæge, der det øjeblik jeg har kontakt med ham eller hende virker mest dygtig og samtididig få lov at være lidt prisbevidst.
Den dyrlæge, som jeg umiddelbart synes bedst om ligger midt i prishelvedet. Forskellen på ham og den dyrlæge, der ligger tættest på vores bopæl er 650 kr. Det' da okay at spare, når jeg oven i købet har valgt den, jeg synes allerbedst om.
Skulle nogle interesserede katteejere i Århus læse med, deler jeg gerne excelark.
Jeg har ringet rundt til 16 dyrlæger i Århus-området og differencen fra den billigste til den dyreste dyrlæge er: Kroner 1320. For præcis de samme ting.
Måske bør jeg her tilføje en kommentar. Den billigste dyrlæge holder til i det ellers ikke så billige Risskov i det østlige Århus. Når man googler Dr. Dyredød, dukker hans navn op i adskillige sager, og det er ikke småting, de siger om denne svindlerdyrlæge, som har haft 5 forskellige klinikker rundt om i landet for at skjule sig. Han talte også virkelig skummelt i telefonen, og jeg kan levende forestille mig, hvordan han lader små uskyldige kæledyr ligge og dø i deres eget blod, mens han leger laboratorium på en dalmatiner.
Så lad os holde ham ude af undersøgelsen og sammenligne den billigste ikke-killer dyrlæge og den dyreste dyrlæge. Difference: 1184 kr.
Nu sidder du måske og tænker "Men det er jo ikke altid prisen, det kommer an på". Rigtigt. Kvalitet og venlighed overgår alt, men stadig er der penge at spare. To ud af de 16 dyrlæger kontaktede jeg pr. mail. Jeg sendte den samme tekst til dem, hvor jeg forklarede, at jeg i weekenden får en killing på 12 uger, som endnu ikke er vaccineret, og som i løbet af de næste 3 måneder skal have begge killingevaccination, øremærkning og kastration. Jeg vil gerne høre priser på dette inkl. moms og løn, samt om der er andet en killing i den størrelse har brug for.
Den ene uddyber priserne for mig og gør mig opmærksom på, at der i prisen er inkluderet sundhedstjek, killingemappe (Oh, joy!), gratis foderprøver samt tid til alle de spørgsmål jeg måtte have. Han spørger ind til, om den har fået ormekur (besvarer altså mit spørgsmål, om der var andet).
Den anden svarer: "Du kan få det for 1000 kr. Kan det bruges?" Da jeg ringer og stiller hende præcis samme spørgsmål, skal hun have 1410 kr. Goddaw! Samme har jeg oplevet med et dyrehospital, som jeg nu har kontaktet 3 gange og fået 3 forskellige priser på de samme ting. Interessant.
I mit excelark (jeg ved godt, jeg er psykopat), hvor jeg har lagt priser og transporttid ind på de 16 dyrlæger, har jeg derfor skrevet små kommentarer ud for de dyrlæger, der har gjort et særligt indtryk på mig. Der er alt fra "forvirret og upræcis" til "Venlig, opmærksom og engageret" og til ekstremen "Psykopatmand, der ALDRIG får lov at røre mine dyr" (Dr. Dyredød).
Det er dejligt at bo et sted, hvor man frit kan vælge den dyrlæge, der det øjeblik jeg har kontakt med ham eller hende virker mest dygtig og samtididig få lov at være lidt prisbevidst.
Den dyrlæge, som jeg umiddelbart synes bedst om ligger midt i prishelvedet. Forskellen på ham og den dyrlæge, der ligger tættest på vores bopæl er 650 kr. Det' da okay at spare, når jeg oven i købet har valgt den, jeg synes allerbedst om.
Skulle nogle interesserede katteejere i Århus læse med, deler jeg gerne excelark.
torsdag den 1. oktober 2009
Lost in the Nobel Park
Og nu vi er i gang med at snakke dumheder. Jeg har meldt mig til Fagudvalget (elevrådet) på nordisk. Godnat og sov godt.
Og som om det ikke er nok, var der møde i går. Jeg tog op på skolen i okay tid for at lade som om, jeg er en pragtstuderende. Vi skulle mødes ved Nobelsalen, men den var lige så tom som en skraldespand, der lige er blevet tømt. Dog var der stillet borde og stole op til arrangementet. Jeg ventede. Klokken blev 12.10. Og 12.15. Og mødet skulle faktisk gå i gang nu. Først her gik det op for mig, at noget var helt galt. Jeg vandrede over til Nordisk instituttet for at lede efter de andre fagudvalgsmedlemmer. Men borte var de. Efter 20 minutters søgen endte jeg på studiesekretærens kontor. Med hundeøjne spurgte jeg, om hun havde nogen idé om, hvor jeg skulle gå hen. Hun lod mig tjekke min mail på hendes computer, hvor jeg kunne se destinationen. NobelSTUEN. Ikke Nobelsalen... Alle tiders start som engageret medlem i Fagudvalget. Ikke at kunne finde rundt. Glimrende.
Jeg fik fat på bygnings- og lokalenummeret og begav mig hen til Nobelstuen. De var allerede godt i gang derinde (efter en halv time). Jeg listede forbi to gange, inden jeg besluttede mig for, at angsten for at gå ind med røde kinder og alles dømmende øjne på mig var værre end flovheden og den dårlige samvittighed ved at cykle de 8 kilometer hjem igen. Bedre held næste gang!
Og som om det ikke er nok, var der møde i går. Jeg tog op på skolen i okay tid for at lade som om, jeg er en pragtstuderende. Vi skulle mødes ved Nobelsalen, men den var lige så tom som en skraldespand, der lige er blevet tømt. Dog var der stillet borde og stole op til arrangementet. Jeg ventede. Klokken blev 12.10. Og 12.15. Og mødet skulle faktisk gå i gang nu. Først her gik det op for mig, at noget var helt galt. Jeg vandrede over til Nordisk instituttet for at lede efter de andre fagudvalgsmedlemmer. Men borte var de. Efter 20 minutters søgen endte jeg på studiesekretærens kontor. Med hundeøjne spurgte jeg, om hun havde nogen idé om, hvor jeg skulle gå hen. Hun lod mig tjekke min mail på hendes computer, hvor jeg kunne se destinationen. NobelSTUEN. Ikke Nobelsalen... Alle tiders start som engageret medlem i Fagudvalget. Ikke at kunne finde rundt. Glimrende.
Jeg fik fat på bygnings- og lokalenummeret og begav mig hen til Nobelstuen. De var allerede godt i gang derinde (efter en halv time). Jeg listede forbi to gange, inden jeg besluttede mig for, at angsten for at gå ind med røde kinder og alles dømmende øjne på mig var værre end flovheden og den dårlige samvittighed ved at cykle de 8 kilometer hjem igen. Bedre held næste gang!
Den hemmelige løber
Så ser man lige mig komme jordende på Silver op ad Ringgaden. Pludselig ser jeg noget stof ligge inde i rabatten længere fremme. Et lig? Noget smidt tøj? En forbrydelse måtte bestemt have fundet sted. Jeg kigger nysgerrigt i det jeg passerer gerningsstedet, men afbrydes af et "Hej Kathrine!"
"HAAAI!" råber jeg af refleks uden at ane, hvem jeg netop hilste på. Da jeg er sikker på, den kvindelige løber ikke kigger efter mig, vender jeg mig om for at se, om jeg kan genkende hende bagfra. Men nej. Som i overhovedet ikke. Som i jeg kom til at køre forkert senere på turen (hjem), fordi jeg var så optaget af at gennemgå, hvilke spinkle, lyshårede piger i min omgangskreds, der løber og bor i Århus. Hvis du er derude, så meld dig. Jeg bliver vanvittig.
"HAAAI!" råber jeg af refleks uden at ane, hvem jeg netop hilste på. Da jeg er sikker på, den kvindelige løber ikke kigger efter mig, vender jeg mig om for at se, om jeg kan genkende hende bagfra. Men nej. Som i overhovedet ikke. Som i jeg kom til at køre forkert senere på turen (hjem), fordi jeg var så optaget af at gennemgå, hvilke spinkle, lyshårede piger i min omgangskreds, der løber og bor i Århus. Hvis du er derude, så meld dig. Jeg bliver vanvittig.
torsdag den 24. september 2009
Kom jul, du søde milde
Hvorfor mon jeg går og synger julesange? Hvorfor mon jeg ønsker, at den silende regn var dryssende sne? Hvorfor mon jeg tidligt i morges skrev mit første julegaveønske ned?
Fordi der i dag er tre måneder til JULEAFTEN! Det er i dag den officielle juleaften count down-dag, hvilket betyder, at jeg fra nu af, hver dag, må minde om, hvor mange dage timer og minutter, der er til juleaften (og til første december), og det betyder også, at jeg hver den 24. i måneden (og den 1. i måneden) må høre et ubegrænset antal julemusiknumre. Ved lov! Ligesom også julemaden kan frådes uden dårlig samvittighed og kvaler. Kom risengrød, kom æbleskiver, kom pebernødder. DING! Julenedtællingen er officielt ringet ind.
Fordi der i dag er tre måneder til JULEAFTEN! Det er i dag den officielle juleaften count down-dag, hvilket betyder, at jeg fra nu af, hver dag, må minde om, hvor mange dage timer og minutter, der er til juleaften (og til første december), og det betyder også, at jeg hver den 24. i måneden (og den 1. i måneden) må høre et ubegrænset antal julemusiknumre. Ved lov! Ligesom også julemaden kan frådes uden dårlig samvittighed og kvaler. Kom risengrød, kom æbleskiver, kom pebernødder. DING! Julenedtællingen er officielt ringet ind.
mandag den 21. september 2009
Fra A til B
Så sidder man her i et rækkehus og er bare helt almindelig. Jeg mener madplan, tager sammen på indkøb - med indkøbsseddel, er medlem af Samlerens Bogklub, ser Robinson Ekspeditionen, Luksusfælden og Talent '09 hver uge, vinker til naboerne, bagtaler naboerne, har dvd'er i alfabetisk orden, ringer til mor en gang i ugen og har en fødselsdagskalender (sender dog ikke kort ud).
Hvad blev der er af den rebelske pige, der absolut skulle væk fra lille klaustrofobiske Danmark? Til London eller New York, hvor hun kunne udtrykke sig og vise sit sande jeg. Hende der skulle være fuldstændig uafhængig og i stand til at pakke guitaren og katten sammen og flytte fra det ene sted til det andet på to timer uden at efter noget eller nogen, hun holdt af. Hende, der på en måde afskyede sin families langsomme liv i minibyen, men på en anden måde ikke kunne give slip på det.
Første fejltrin skete, da jeg søgte lejlighed i Århus. Verdens mindste storby, men stadig, Århus. Det er jo ikke just USA, vel? Alligevel var der noget ved denne landsbyagtige storby, der fortryllede mig og åbnede mig for, at jeg ikke behøvede rykke en kvart gang rundt om jorden for at føle mig godt tilpas. Byens størrelse gør, at man både kan tage på indkøb uden at støde ind i en håndfuld bekendte, der alle har lidt sladder at sende med på vejen, men samtidig møder man ofte venner eller klassekammerater på gågaden. Kulturelt har den også det, Billund ikke kunne tilfredsstille mig med. Biografer. Teateret. Caféer (Sorry, Café Staldsvinget). En massiv ungdom. Butikker. Liv om vinteren. Natur på den bakkede og havagtige måde. Uddannelsesmulighederne. Og ikke mindst bor min skilsmissebamses anden mor her.
Efter et halvt år op ad Ringgaden opdagede jeg, at det der med mange biler og konstant larm til min store overraskelse ikke så meget er mig, mens stilhed, naturidyl og vind i håret lige er, hvad jeg har brug for. Men man er vel stadig storbypige, selv om man ikke bor inden for byskiltet?
Til trods for at jeg for få år siden formentlig har afskyet en tilværelse i stil med den, jeg lever nu, er jeg faktisk ret tilfreds. Mere af det! Er der egentlig nogen, der vil være med i en strikkeklub?
Hvad blev der er af den rebelske pige, der absolut skulle væk fra lille klaustrofobiske Danmark? Til London eller New York, hvor hun kunne udtrykke sig og vise sit sande jeg. Hende der skulle være fuldstændig uafhængig og i stand til at pakke guitaren og katten sammen og flytte fra det ene sted til det andet på to timer uden at efter noget eller nogen, hun holdt af. Hende, der på en måde afskyede sin families langsomme liv i minibyen, men på en anden måde ikke kunne give slip på det.
Første fejltrin skete, da jeg søgte lejlighed i Århus. Verdens mindste storby, men stadig, Århus. Det er jo ikke just USA, vel? Alligevel var der noget ved denne landsbyagtige storby, der fortryllede mig og åbnede mig for, at jeg ikke behøvede rykke en kvart gang rundt om jorden for at føle mig godt tilpas. Byens størrelse gør, at man både kan tage på indkøb uden at støde ind i en håndfuld bekendte, der alle har lidt sladder at sende med på vejen, men samtidig møder man ofte venner eller klassekammerater på gågaden. Kulturelt har den også det, Billund ikke kunne tilfredsstille mig med. Biografer. Teateret. Caféer (Sorry, Café Staldsvinget). En massiv ungdom. Butikker. Liv om vinteren. Natur på den bakkede og havagtige måde. Uddannelsesmulighederne. Og ikke mindst bor min skilsmissebamses anden mor her.
Efter et halvt år op ad Ringgaden opdagede jeg, at det der med mange biler og konstant larm til min store overraskelse ikke så meget er mig, mens stilhed, naturidyl og vind i håret lige er, hvad jeg har brug for. Men man er vel stadig storbypige, selv om man ikke bor inden for byskiltet?
Til trods for at jeg for få år siden formentlig har afskyet en tilværelse i stil med den, jeg lever nu, er jeg faktisk ret tilfreds. Mere af det! Er der egentlig nogen, der vil være med i en strikkeklub?
Abonner på:
Indlæg (Atom)
