The last goodbye. Om en time (Oprindeligt om 25 minutter, men vi er lige en halv time forsinkede... Hvilken overraskelse!) drager jeg ud på en længere rejse, destination: Ebeltoft.
Efter dette blogindlæg skal jeg tage en tårevældende afsked med mit klaver. Hvor ville jeg ønske, at den dims, der ofte forekommer i tegnefilm, var opfundet. I ved, den, som formindsker de store ting, når man trykker på den røde knap i enden. Og selvfølgelig den anden vej også. Der er ikke så meget sjov i et miniature klaver. Det ville også gøre det nemmere at "pakke let", som man ofte får ordrer om.
I år har jeg lagt vægt på underholdning. Guitar, maling, bøger, lærred, computer, notesbog, flere bøger og musik frem for tøj, make-up, hårprodukter og regntøj. Eller... Regntøj i hvert fald. Jeg er måske lidt naiv. Men faktisk tror jeg, at vejret har tænkt sig at holde tørt. Og ellers kan jeg sidde med guitaren eller et maleri indendøre, mens de andre render rundt med gummistøvler og fiskesnørre i regnen. Måske bage boller og lave varm kakao, som de, med røde kinder og snuder, kommer ind og får, mens melodien fra "Den gamle fabrik" reklamerne kører i baggrunden. Okay, nu tog idyllen overhånd... Hvordan skulle jeg nogensinde kunne bage boller?
Jeg modtog i morges en e-mail fra min bamsefar om, at der er trådsløst net i HELE sommerhuset. I en skov. I Ebeltoft. Right...
Ikke at jeg er skeptisk... Jeg vil hylde Ebeltoft for dens åbne sind, hvis de kan yde noget, hverken Billund C eller Århus N kan levere. Flytte derop måske? Ej, nu går jeg for vidt.
I samme e-mail berettede min far om, at han glædede sig til at være sammen med mig en HEL uge. Det tror jeg, vi skal tjekke op på næste fredag. Jeg svarede i øvrigt, at jeg selvfølgelig også glædede mig til at være sammen med ham en HEL uge. Hvilket vi også fint kan tjekke op på ved samme lejlighed.
Mit mål for ferien er, udover at være sammen med familien, kigge på vandet, få læst et par bøger og spise is, at finde en Tina Dickow cd. En pige, der imponerer mig.
Jeg så et YouTube klip, hvor hun indleder med, hvordan det var for hende at flytte til London. Den første tid sad hun i sin lejlighed midt i London, kendte ikke nogen og havde ikke meget at lave, andet end at sidde og stirre ud ad vinduet. Det var der kommet nogle sange ud af.
Ikke så underligt, når man kommer til et nyt sted. Men tænk, at andre mennesker også oplever det.
The last goodbye til klaver, blomster, dvd'er... Århus... Hvis rygterne holder, skal der nok komme nogle eftertænksomme ferieindlæg på her. Er det ikke, når man er væk fra alt andet, at tankerne sættes i gang?
God weekend!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar