En lille grå missekat leger med en bold

Har tænkt "En lille grå missekat leger med en bold... En lille grå missekat leger med en bold. En lille grå missekat leger med en bold..." i 45 minutter nu uden at falde i søvn. Hvad er det? HVAD ER DET? Hvorfor kan jeg ikke sove, når jeg er desperat træt og ikke ligger og spekulerer over noget, som min mor ville spørge.
Anyways, jeg har fundet ud af, hvorfor jeg altid ligger i fosterstilling, når jeg sover alene. Så er der dyne nok til, den kan bøjes op under fusserne, så de ikke fryser. Havde i øvrigt en DEJLIG juleaften... :)

Savner: Varme, kæresten at sove ved siden af (og større seng så!), at stå op til TV3's børne-tv lørdag og søndag morgen, en frisk gåtur i skoven, der er dækket af et nydeligt lag sne (!), Windows XP, maoam og YouTube-video med Snowball the Dancing Cockatoo.

Vil gerne snart kunne se enden på: Chokolade, andesteg, liv i næsten udpakket sportstaske, genudsendelse af "Tror du på Julemanden?", danske westernfilm og langt fra lydløst køkken (må jeg i den forbindelse have lov at sige tak til opvaskemaskine, ur og totalt psykopatisk køleskab, der til tider lyder som om, det er ved at lave en revne i indlandsisen -tak!).

Jeg tager lige endnu en etape "En lille grå missekat leger med en bold". Efter kort gensyn med den dansende Snowball.

Sleepless in Billund

Seriøst. Kan ikke sove. Har prøvet nu. Katten blev utilfreds med sin urolige sovemakker og skred. Har læst halvdelen af Nynnes Dagbog 2, researchet på Julemandens oprindelse på Wikipedia, forberedt takketale ved modtagelse af Nobels Fredspris, spist kold banan. Og hvad så nu? Tælle får og drikke varm mælk? Tror jeg trækker dynen med ind i stuen og ser Friends på dvd. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, vel? Og en eller anden, smid et kanonslag efter mig inden jeg kommer med flere dårlige ordsprog.

Glædelig jul - og hils hjemme!

Så blev det alligevel jul! Og hvorfor skulle det i grunden ikke det?

Første december lovede jeg mig selv at nyde hver eneste dag i denne pragtfulde måned. Og nu er det juleaftensdag. Jeg huskede det, men er samtidig (som altid og som alle andre) i dybt chok over, hvor tiden blev af.

Jeg er nu på juleferie hos mine forældre i Billund. Her vinker man uafbrudt til højre og venstre, når man går gennem byen - for man kender hele tiden nogen. "Hils hjemme" og "glædelig jul" bliver der heller ikke sparet på. Ikke at jeg ikke er vant til det fra Århus, for jeg tror det er en folkesyge, at man altid skal sikre sig, at Sussis tidligere nabo liiige skal huske at hilse hele sin familie, som man ikke kender - men de skal da i hvert fald have en god jul! Og på trods af sin ligegyldighed er det da ret hyggeligt. Især hvis hilsnen faktisk når frem og hvis man kender den, den når frem til.

Jeg har fået soveplads i mit gamle værelse. Oprindeligt skulle jeg sove i min seng, men da det nu åbenbart er kattens seng (som meget nødigt deler!) må jeg igang med luftmadras og pumpe. Jeg valgte vel selv at flytte hjemmefra...

Faktisk føler jeg mig for en gangs skyld klar til jul. Sidste år stormede jeg butikkerne indtil d. 23. om aftenen, hvor jeg måtte indse, at jeg nok skulle have købt julegaver inden jeg på lidt for impulsiv vis tog en måned til England. I år modtog jeg den sidste julegave med posten d. 23. kl. 18.45, så det er i høj grad fremskridt fra de tidligere år.

Og nu gælder det så om at sove. Som om det nogensinde har været nemt natten op til juleaften. Ikke engang min soveven og vagtkat kan lindre angsten for, at Julemanden pludselig står ved min side. Men fra i morgen eftermiddag drager han til England og USA for at dele gaver ud til alle de artige børn i den del af verden, og endelig kan jeg få ro i sindet til at se Babe den kække gris og Disneys Juleshow. Lettelse og tak for denne gang, Julle.

Fra alle mig til alle jer - Glædelig jul!

Gangstativerne

Mmm... Har næsten sagt ja til en ny lejlighed, spiser melon og is, og på fjerneren er der en livsbekræftende omgang Gangstativerne. Livet er skønt.
De gamle er dejlige. "En musikvideo... Jeg aner ikke hvad det er! Det må være noget med video... Og musik."
I et af de første afsnit sagde en af de gamle damer følgende: "Det er rart at vide, at man stadig kan bruges til noget".
Det rørte mig ret meget. Det er ikke kun unge, umodne piger, der endnu ikke har fundet deres egen identitet, som har lavt selvværd. Selv når man har klaret sig gennem et helt liv med alt, hvad det indebærer, kan man sidde tilbage med følelesen af, at det var det. Nu er man bare i vejen. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre noget. Men fortsat livsbekræftende og livet er fortsat skønt!

Walking on Sunshine

Gosh, det står sløvt til herinde! Det er sødt... MEN DET' FORKEEEERT!!

Jeg mangler noget at skrive om. Og når jeg så gør det kommer der altid en masse alligevel. Tom snak. Men hvad? Tom snak er bedre end ingen snak. Eller cirka det samme i hvert fald.

Kender I det, at man har været ude at handle, og mens man står og roder efter nøglen til døren, går der hul i en af indkøbsposerne. Ud tonser mariekiks, abrikoser, hytteost, pulverkartoffelmos og clementiner. De sidste fortsætter i en pæn række ned ad trappen, hvor overboen i det samme kommer ind med alle sine techno-venner, som kigger skeptisk på én, mens kinderne går fra en frisk lyserød nuance til nissehuefarvet.
Det er mit liv for tiden. Og alligevel føler jeg mig som den heldigste pige i verden. Og det er jul. One week to go (hop, hop, hop!). En uge til julemad og gaver og juletræ og familiebesøg og Disneys juleshow og hygge. Mmmm...
Udover en flok dejlige familiemedlemmer er jeg så heldig at skulle se vores tidligere aflastningsdreng, Henrik, og min gamle ponypige, Sille. Det bliver jätteskønt, si'r jeg bare.

I aften har jeg leget uninørd/fysiker/klog til Tågekammerets (Fest- og foredragsforening på Århus Universitet, der dækker fagene matematik, fysik, datalogi, IT Bachelor, matematik-økonomi og nanoteknologi, red.) årlige julerevy.
Noget af det var rigtig morsomt, mens andet var totalt uforstående for en dødelig som jeg. Men de andre grinede, så jeg er sikker på, det var sjovt.
En af mine yndlingssketches var "Dagens Land" (parodi på Dagens Mand), hvor landet var Finland, der fik fortalt pinlige historier om sig af sin ven Sverige. Der er bare et eller andet ved fulde svenskere, jeg ikke kan stå for. På den hånlige måde.

Og så forsvandt inspirationen igen. For en stund. Måske skulle jeg begynde at skrive digte i stedet. Eller tegne små mangadimser. Vi unge har så mange muligheder i dag.