fredag den 29. maj 2009

Popcorn med pinde

Fredag aften. Ligger i min dejlige seng og ser Sex and the City the Movie, mens jeg spiser brændte popcorn fra Aldi med kinesiske pinde. Det er tredje pose, jeg popper, som er brændt sammen i klumper i midten og stinker værre end en pyromans arbejdstøj. Og denne gang masserede jeg endda posen på maven, inden jeg smed den i mikroovnen. Og gav den mindre tid end mindst anviste på pakken. Jeg tror det har noget at gøre med, at alt man køber i Aldi opfører sig på den måde. Sådan er det åbenbart, hvis man kun gider give 10 kroner for alle sine varer.
Nå, det med pindene er nu ikke så dårlig en idé. Popperne forsvinder ikke lige så hurtigt, når man taber 80 procent af dem, få centimeter inden de rammer munden. Omvendt kan man med lidt held fange fire på én gang. Jeg må hellere rette min fulde opmærksomhed mod Carrie og hendes kommende ægtemand Mr. Big (I know - men det er ikke mig, der har navngivet ham).
God pinse flittige læsere ;)

torsdag den 28. maj 2009

Autsch, autsch, aaautsch!

Var til fysioterapeut i går for behandling af mine knæ, der endnu ikke er helt gode - men bedre, absolut! Fysioterapeuten indledte en massageøvelse, som Kevin må udføre. Det drejer sig om tortur af musculus tractus (traktor, drøøøøn) iliotibialis (også kaldet "sideyderlårsmuskel, der hæfter på skinnebenet" på et eller andet halvfærdigt sprog). Jeg fortalte ham om det i telefonen, og han lovede at tage sig kærligt af musklen, uanset hvor meget jeg råbte op og prøvede at flygte ud ad vinduet fra første sal. Og det holdt han. Nu - 12 timer senere - er den stadig øm, og jeg ser med glæde og ro i sindet frem til endnu en voldshandling mod traktor-musklen i aften. Jeg bliver glad for det i længden (og også for den styrketræning af lårbasserne, jeg er et halvt år bagud med, men begynder på i morgen - eller dagen efter i morgen). Men altså... Indtil videre har jeg kun to ting at sige. AAUUUV! Og tak.

onsdag den 27. maj 2009

Forunderlige, lunefulde mode

Så blev det store-shoppingdag. Altid en oplevelse man på én måde helst vil være fri for og på en anden ikke vil undvære. Det startede godt. Missionen var at finde:
- Et par bukser
- En BH
- Et par sko
Samtlige butikker på Strøget i Århus, der muligvis kunne have en eller flere af ovenstående genstande, fik besøg af mig. Det startede godt. Jeg havde forvildet mig ind i en kæmpe tøjbutik med alt mulig lækkert - meeen man skal jo ikke købe mere, end man behøver, så jeg var målrettet efter bukserne. Ja. Bukser. Ikke andet.
Jeg fandt to par, der kunne minde om min størrelse og hev dem med ind i prøverummet. ALT for store var de, og jeg kiggede forundret i spejlet, men til min skuffelse så alt ud, som det plejede. Ud igen og denne gang havde jeg to par meget små bukser med ind i prøverummet - som passede! Ingen knap og lynlås. Mystisk... Men omvendt er det nok et halvt år siden, jeg sidst købte jeans, så måske havde moden ændret sig siden. Det er jo heller ikke hver dag, man render med hovedet nede i skridtet på sine medmennesker for at tjekke, om der stadig er knap og lynlås i deres bukser. Der var oven i købet et stykke stof i forlængelse af taljen, som gjorde at de der håndtag af fedt, der hænger udover bukserne, hvis de sidder for stramt, ikke var der. Fantastisk. Indtil jeg kiggede på prisskiltet. 299,95 kroner. For et par MAMA Licious. Yaiks! Forsvind fra min krop, graviditetsbukser! Så tro da fanden, man kan passe en størrelse 26! Det var i øvrigt det bedste par bukser jeg prøvede den dag...

mandag den 18. maj 2009

Me, Myself and I

TAK til R for disse dejlige spørgsmål. Jeg vil da lige fordrive lidt tid en mandag aften med at stille dem til mig selv. Man er vel journalist wannabe

Du hedder: Kathrine
Kælenavn: Pumbs, Grisen, Kat, Thrine, Kattie, Teens, Fjolle.
Sang, som du sørger til når du er ked: Jeg er rigtig dårlig til at være ked af det, så jeg plejer sætte en omgang Friends på dvd'eren. Såå I'll Be There For You
Afhængig af: Pingvinstænger, Friends, kram og godt vejr.
Hvad tror folk om dig? Hvem folk? Mange tror nok, at jeg er meeget genert. Og måske lidt skør
Passer det? Det er nok svært at løbe fra, ja
Hvad får du oftest komplimenter for? Mine røde kinder - hvis det er et kompliment ;)
Hvad siger du for at imponere folk? Jeg tror ikke, jeg imponerer folk. Jeg smiler bare og håber, det gør indtryk.
Griner du nogle gange når du er alene? Det ville blandt andet min mor buste mig for, hvis jeg svarede nej til. Jeg kan ikke lade være
Hvad står der i den sidste SMS du fik? Det må du huske næste gang ;)
Hvor bor du? Århus
Trives du der? Jamen det gør jeg
Ejer du et par converse? Ja, men de er pakket langt væk i øjeblikket. Fysioterapeuten bliver rigtig vred, hvis man har dem på.
Sprut, cider, vin eller øl? Cider!
Bliver du nogensinde for fuld? Sjældent. Har for meget selvkontrol, og ikke altid på det gode måde. Kun dagen efter...
Hvilket mobilabbonement har du? Telmore
Er du allergisk overfor noget? Mennesker, der snakker i mobil, når de køber ind, mens deres lille skrigunge sidder i vågnen og underholder hele Netto.
Hvordan tager du telefonen? Siger "Haii", "Halløj" eller "Goddaw". Ringer man fra hemmeligt nummer, skal man være meget heldig for, at jeg tager den.
Hvem ringede du til sidst? En cykelhandler (Uh-uh!)
Antal timers søvn i nat: 8 stykker måske.
Sov du alene? Nej da
Plejer du at komme til tiden? Engang i mellem
Hvornår har du det bedst? Når solen skinner og jeg er omkring dyr eller søde mennesker.
Hvornår blev du sidst fotograferet? I går til barnedåben.
Hvordan har du det lige nu? Udmærket.
Hvilke(n) farve(r) er stærkest repræsenteret i dit klædeskab: Lilla og sort
Hvad synes du om dine fødder? Next!
Hvad savner du? Dyr! Og pingvinstrænger
Havde du en god aften i går? Ja tak
Favoritdrik om morgenen: Juice - helst hindbær og æble, som er fuldstændig umulig at støve op andre steder end England.
Barberer du ben? Ja ja, men mest om sommeren dog.
Hvornår plejer du at gå i seng? Mellem halv 12 og halv 2.
Er du genert? Ja, men det er blevet og bliver bedre
Tror du på kærlighed ved første blik? Kun i Anja og Viktor-filmene
Har du nogensinde kastet op offentligt? Det er jeg lidt usikker på. Der var den her byfest i Krogager og et spil drikkeludo, som jeg aldrig helt blev klar over hvordan endte.
Hvad ville du gøre hvis du var dreng for en dag? Rende rundt og lette ben over det hele. Det savner jeg ikke at være i stand til!
Er du tilfreds med dit liv? Mangler lidt overblik over min uddannelsessituation og nogle dyr omkring mig, men ellers er jeg meget tilfreds.
Er du forkælet? Ja, lidt.
Hvad skal du i morgen? I skole. Og muligvis tegne lidt om aftenen.
Hvad er det værste du ved? Edderkopper, krabber og uretfærdighed
Hvor mange penge snolder du væk på en uge? Det er blevet bedre!
Hvad længes du efter? Sommerferie og et kram
Hvilke hårprodukter bruger du? Shampoo, balsam og en gang i mellem en hårkur, når min frisør har banket mig i hovedet med en kummefryser ¨
Hvad er det fineste du er blevet foræret? Den var da lidt svær. Tror ikke, det er noget materielt. En speciel dato: 24/12 og 10/6 ;)
Samler på: Rod og interesser
Grønne eller røde æbler?: Mørkegrønne eller saftige røde
Hvem ringer du til når du er vred/ked?: Er ikke så god til at dele mine triste stunder med nogen, såå min dyne og nogle gange min skilsmissebamsesøn, Kaare. Har tidligere fundet trøst hos mine katte, men har ingen pt.
Kan du lide golf? Absolut ikke under nogen som helst omstændigheder
Hvornår stod du op i dag? Klokken 9 cirka.
Har du sovet i din egen seng i nat? Nej da
Har du strømper på nu? Jah
Er det okay at græde? Selvfølgelig
Hvornår græd du sidst? Det er vist ved at være en uges tid siden. Damn you, "P.S. I love you"-film
Hvad ville du gøre hvis du vandt en million? Have hest igen. Og ud at se verden. Og så skylder jeg vist Camilla en pingvinstang.
Bruger du briller eller kontaktlinser? Nej
Synes du det er vigtigt at gå i mærkevaretøj? Jeg synes det er vigtigt ikke at gå i mærketøj, når man er på SU
Hvornår står du op i weekenden? Ikke så tidligt i hvert fald
Er du piercet nogen steder? Nej
Vil du giftes? Det ved jeg da ikke lige helt, hvad jeg skal sige til. Kan da tænke over det...
Vil du have børn? Ja :)
Solbader du ofte? Nej, det er sommeren da for kort til
Er du god til at lave mad? Nej, er for utålmodig og så brænder lortet på. Men måske kommer det, hvis jeg øver mig
Har du flyskræk? Nej, men er altid lidt fascineret af, at sådan en stor maskine med så mange mennesker og kufferter bare lige letter
Hvor smidig er du? Ikke særlig smidig, men hybermobil på den dårlige måde
Er du musikalsk? Spiller klaver og guitar, men musikalsk ligefrem??
Hvad drikker du når du er tørstig? Vand :) Og nogle gange blander jeg hyldeblomstsaft eller solbærsaft i
Hvad er din favorit-is? ParadIs, Carted'ors banan/chokolade eller økologisk vanilje
Tror du på liv efter døden? Ikke rigtig
Kan du lide sushi? Ikke rigtigt
Hvad spiser du helst når du ser film? Bland-selv-slik, popcorn eller frugt
Bor dine forældre sammen? Ja, de gør :)
Har du tandlægeskræk? Ja, lidt. Underligt nok, taget i betragtning, hvor meget jeg har været igennem med de tænder
Er du et morgen- eller aftenmenneske? Aften
Hvad farve er dine øjne? Blå
Har du nogensinde grædt dig i søvn? Joh...
Bider du negle? Lidt
Hvilken sang har du hørt sidst?: Sporløs med TV-2

Der er så meget, kvinder ikke forstår

Åh ja, det er intet som at løbe efter bussen med to fyldte indkøbsposer og en rygsæk, mens et skybrud med hagl, regn og det, der er værre hænger lige over hovedet på én. Du danske vejr, jeg elsker dig.

Jeg tilbragte dagen i går ved min hjemstavn, hvor min kusines og hendes mands nyadopterede dreng skulle døbes. Først var der kirke med alt, som dertil hører; nadver, uendelige salmer og en ivrig mobiltelefon midt i gudstjenesten.Hvis drengen en dag skulle blive kendt (og det satser vi selvfølgelig på), har hans forældre gjort det nemt for ham. Efter fornavnet fik han lov at beholde sit sydafrikanske navn. Perfekt kunstnernavn - især til en musiker. Så vi venter forventningsfuldt, mens årene går!Festen blev holdt på enhver landpiges drømmested. Der var geder, heste, et æsel, zoo-dyr, topersoners-cykler, halmrum med gynge, trampolin og masser af natur (og god mad!). Så er man virkelig glad for kun at være 21 og stadig have alle sine rettigheder til at tosse rundt som et barn.

Da festen var ved at være forbi, tog jeg med min bror og mine fætre hjem for at se fodbold. Eller det vil sige, de så fodbold, og jeg så på dem. I skolen arbejder vi meget med observationer af klienter i øjeblikket, og jeg vil mene, at jeg gjorde mig nogle yderst interessante observationer i går. Det gjaldt opgøret mellem ærkefjenderne Brøndby og FCK. De 4 drenge var fordelt således: 2 FCK-fans, 1 Brøndbyfan og 1 neutral (Vi kalder ham Schweitz...). Kampen forløb således: FCK scorer. FCK scorer. FCK scorer. FCK scorer. Meget kedeligt og ensformet, hvis du spørger mig. Men det så bestemt ikke sådan ud, hvis man skulle dømme efter de fire drenges bevægelser og ansigtsudtryk. Hvad jeg ikke vidste, var, at der findes helt specielle regler, når man ser fodbold, som jeg ikke tidligere har været helt klar over. Eksempelvist skal man tale fire lydniveauer højere, end man normalt gør. Man skal have fjollet tøj på. Man skal klappe. Man skal med jævne mellemrum rejse sig og råbe "NEEEEJ!", "UIIIIII!" eller "JAAAAAA, for helvede! Det' så smukt!".
Jah. Der er så meget, kvinder ikke forstår...

søndag den 10. maj 2009

Tude Marie

Så har man en hel søndag til at nyde livet og slappe af. Og hvad gør man så? Tuder den væk! Lad mig forklare... Jeg satte KOMEDIE-dramet "PS. I love you" på. En frygtelig historie om Gerry og Holly, et ungt ægtepar, der selv efter mange år lever på kærlighedens bølge. Men Gerry får en hjernesvulst, der tager livet af ham. Inden sin død, skriver han en bunke breve til Holly. Hver dag indtil et år efter, hun tog afsked med sin mand, modtager hun et brev, der bringer minderne tilbage og får hende til at komme videre med sit liv på trods af det tab, hun har lidt. Og hele tiden kan hun mærke Gerry omkring sig. Åh, alle de tårer der er i en menneskelig tårekanal. Skide hormoner. Nå, et afsnit af Anna Pihl og en lang gåtur blev det nu også til.

En anden ting. Jeg oplevede en speciel episode i bussen forleden. Jeg stod på regionalbussen (rutebilen), og en venlig tatoveret chauffør bød mig velkommen. Udover mig sad der to andre i bussen. En skoleknægt og en ung pige, der snakkede i telefon. "DYV-DYV" lød det over højtaleren. "Vi andre gijer ikk' høje din samtale!" sagde chaufføren i et roligt tonefald. Pigen med mobilen afbrød straks sin snak.
Jeg ved godt, der sidder runde, røde sedler i ruderne på busserne med hentydninger om, at det ikke er flinkt at snakke i mobil i bussen. Men denne samtale støjede ikke mere, end hvis hendes veninde sad ved siden af og de to piger snakkede sammen. Og at chaufføren ligefrem påpeger det, kom virkelig bag på mig. Selv om vi lever i et meget frit og åbent land, er vi indpakket i regler. Og hvis andre ikke overholder, selv de lettere ligegyldige love, får vi ondt i røven. Spørgsmålet er, om det er sådan vi vil have det? Jeg rejser mig ikke op og råber hurra, når der er nogen, der knevrer løs om weekendens vilde udskejelser, men et direkte forbud synes jeg også er for hysterisk. Eller hvad?
Hvis der endelig skulle komme en regel om mindre støj i offentlige transportmidler, ville jeg rette blikket mod DSB. ”Næste station: Hoorrsens.” ”Og så blev det Horsens. Det blev Horsens”. ”Og i Horsens kan man opnå forbindelse til Esbjerg på spor 4 klokken 17.50, mod Sønderborg på spor 1 klokken 17.51 eller mod Færøerne på spor 119 klokken 17 nul dut.” SILENCE, verdamt!