Do you speak Danish?

Så er jeg tilbage til det, jeg kalder hjemme (Mind mig lige om det senere...). Jeg holder "After Irland" denne uge. Det inkluderer sortering af billeder med henblik på at få dem fremkaldt, inden min computer hån-griner af mig, mens den sletter alt, der ligger på den. Det inkluderer også gode minder. Og en kæmpe omgang forkølelse. Men det var prisen værd.

I dag har jeg besøg af en koreansk fyr, som jeg har skrevet med nogle måneder. Han er på rejse i Skandinavien. Vi har været på en hyggelig italiensk restaurant ved Åboulevarden, og i nat har jeg tilbudt ham en plads på min ydmyge sofa. Men måske er den ikke så ydmyg endda. Han ankom i går til København. Det første han gjorde var, at hæve nogle penge på sit Visakort. Det næste han gjorde var at bebrejde automaten for ikke at spytte hans kort ud igen. Banken var lukket, men en venlig sjæl hjalp ham hen til politiet, som ikke kunne gøre noget. Men de kunne pege i retningen af et sted for hjemløse, hvor han kunne tilbringe natten for free.
Næste dag gik han tilbage til Danske Bank for at få sit kort - men det kunne de desværre ikke hjælpe ham med. Alle tiders service. Tilfældigvis stødte han ind i en tekniker, som kunne, og han fik sit kort tilbage. Desværre ikke i tide til at komme på sin tur til Struer. Til gengæld fik jeg ham her til Århus lidt tidligere end beregnet, hvilket var ret dejligt. Det er sjovt at møde en, man har skrevet med så længe - og på engelsk.
Han studerer i Boston, USA, så han er flydende i engelsk. Dejligt sprog. Jeg må hellere finde en engelsktalende ven i Århus, så jeg kan blive ved med at øve det mundtlige lidt.
I Irland kunne jeg nogle gange føle mig ekstremt hjælpeløs og ikke gide, at det var så besværligt med engelsk. Ikke fordi det er besværligt. Men visse ord indgår ikke i mit ordforråd. Det er svært at være sjov og tænke hurtigt på engelsk. Og hvor ville det bare være nemmere at kunne snakke på sit eget sprog.
Andre gange var det fedt ikke at snakke det samme som de andre. Især da jeg stødte ind i nordmændene og kunne have en samtale med dem, som kun vi 5 forstod. Alt i alt er jeg vist ret glad for at være fra et lille land med et sprog ikke så mange snakker.
Jeg snakker snart i søvne nu. Tror, jeg siger tak for nu.