Hvornår er du hjemme?

Æææj, hvorfor var der ingen, der mindede mig om det med at være "hjemme"??
I Irland mødte jeg en ældre irsk mand, der boede i Dublin. Han rejste meget - var kommet hjem efter et længere arbejdsophold med hjemløse i LA, for at tage videre til Sydafrika 2 dage efter.
Han fortalte, hvor meget han rejste, hvortil jeg spurgte, om det her så var hans hjem.
"I don't think I have a home", svarede han eftertænksomt.
Tænk at rejse så meget, at man aldrig føler sig hjemme. Det må være specielt. Jeg elsker, når jeg har været i udlandet og kommer hjem med fly, at kunne se de danske marker under mig, lyset fra Billund Airport. Eller når jeg har været rundt i landet og kommer til Billund eller visse dele af Århus. Så er jeg hjemme. Hjemme, hvor jeg kan finde rundt, hvor folk kender mig og jeg kender dem. Hjemme, hvor jeg har mine ting. Men mon ireren ikke også havde og kunne det? Finde rundt kunne han. Og han boede sammen med 3 andre, som bestemt kendte ham. Og hans ting var der. Men Dublin var kun et sted, hvor han ladede op for at komme videre ud i verden og bruge sine kræfter. Det er der bestemt også noget smukt i. Hvad er forskellen på at have et tilholdssted og et hjem? Hvad skal der til at man føler sig hjemme?
Jeg har ikke svaret endnu, men tænker meget over det. Hvis I har et bud, vil jeg meget gerne høre det, inden jeg bestiller 14.300 bøger om psykologi, rejser og hjem på biblioteket, får bibliotekspersonalet til at hade mig bitterligt og får hold i ryggen.