Regnvejr og riverdance

Ved I hvad, der er fedt?
Når man går ud fra en teatersal med et kæmpe smil på læberne og en helt enorm trang til at hoppe, danse og synge. Tak for hjælpen, Riverdance!
Det var meningen, jeg ville ind at se Gaelic Football (Fodbold på irsk, hvor man må bruge både hænder og fødder), for at se, at irerne ikke råber tudefjæs efter modstanderne, når de kommer til skade. Men billetterne så ud til at være udsolgt, så jeg gik i stedet ned til det teater, jeg havde set skilte med musicalen Riverdance. Jeg har ikke fortrudt det, og kommer den til Danmark, vil jeg gerne se den igen. Wow, altså.
Jeg fik endda brug for mine solbriller, da jeg gik hjem - men de lå hjemme på sengen, da det regnede fuldstændig uhæmmet, da jeg tog hjemme fra. Så meget, at jeg måtte skifte tøj efter at have gået en tur først på dagen – og så meget, at jeg tog regnbukser på, da jeg skulle ned til teatret.

Det har været en dejlig sidste dag i Dublin. Det er nu lidt vemodigt at skulle væk herfra. Ikke fordi, der er så meget mere, jeg mangler at se. Byen føles bare lidt hjemlig nu, hvor jeg har lært at finde lidt rundt.

I nat skal jeg dele rum med 3 spaniere og 2 franskmænd – alle af hankøn, hvilket er ret fedt. Jeg skal tidligt op i morgen for at komme ud til lufthavnen, inden flyet drager mod øst (Ja, jeg har bestemt at hoppe på det… Jeg savner rugbrød med ost. Og mit klaver. Og den anden mor til min skilsmissebjørn), og intet ondt om mænd fra Frankrig/Spanien. Men mine erfaringer hidtil siger mig, at de ikke står op klokken 7 for at bruge badeværelset. Väldig bra for meg.

Sidste blogindlæg fra Irland. Det har været så godt. Jeg er glad for at have gjort det og glæder mig til at kunne komme af sted igen. Måske inden så længe? Anne, som jeg boede hos i England har skrevet, at der er plads hos hende i oktober. Men der er længe til endnu. Det siges, planlægning er ikke min bedste egenskab.