Søde får, homofår og dræberfår

Back in Dublin! Og ret smertefrit. Jeg nåede den bus, jeg skulle med, selv om det var presset.

Inden var jeg på udlugt i Vestirlands pragtnatur - Connemara. Utroligt, hvor storslående natur kan være. Billederne er rimelig ydmyge i forhold til. Og chaufføren var igen helt fantastisk. Det er de altså bare gode til, de irere. På vejen kørte vi forbi nogle får, han bremsede og holdte stille midt på vejen, selv om den var for smal til, at andre kunne komme forbi.

"Ved nogen hvilken slags får, det her er?" Spurgte han.
Stilhed... Irske får, blev der tøvende gættet på.

"Those are NICE sheep!" Sagde han, med sin irske accent, der lavede "those" om til "doooose".

Lidt efter kom vi til nogle andre får. De havde et blåt spraymærke på ryggen. Og der er jeg selvfølgelig en idiot at tro, at det er for, at bondemanden kan kende sine får fra de andre bondemænds får, når han lader dem gå på fælles græs... Men det blå mærke kendetegner selvfølgelig, at det er BLUE sheep. Drengefår. Der var også pink sheep, pigefår og blå-pink sheep - gay sheep. Og sidst, men ikke mindst: Killer sheep! Galway Tour har efter sigende mistet 2 busser til de voldsomme får, og chaufføren beviste det ved at vise os hjulakslen, der lå i en grøft. "Really??" Sagde nogle amerikanere lidt for alvorligt. Og de skulle i hvert fald ikke ud at tage billeder, mens de sindssyge får gik frit rundt. Hell no!

Nu er der så én dag tilbage i det irske. Naturen er alt for imponerende til at man kan glæde sig til at skulle hjem, men i længden ville det nok ikke være helt udfordrende nok at sidde og glo på den resten af livet. Det bliver både lidt vemodigt og dejligt at vende hjem. Men mon ikke jeg kommer tilbage? Det tror jeg.