Alenehygger med film, muffin, ananas og creme frais. Det går godt med den januar-kur. Problemet er, at meget motion virker sultfremkaldende på mig. Så hvad gør den egentlig godt for, vægtmæssigt? Nå ja, sukkertrangen og sulten er der måske nok også, når jeg ikke har været aktiv på cyklen.
Som overskriften siger: YES, we can! Obama is here. Hvilken glæde og lykke for dig og mig og hele verden og især The United States of America.
Synes det var en god tale. Dyb, menneskelig og seriøs på en gang. Så meget den fine mand får sagt på og mellem linjerne. Brrravo, Barack.
Jeg er ret spændt på, hvordan det går ham. Selvom han er voldsomt populær nu, får han svært ved at genopbygge et land, der står i lort til knæene. Og hvis befolkningen forventer en u-vending, bliver det problematisk. Og han risikerer at ryge af om 4 år, når hans periode udløber. Ifølge den teori havde det måske været bedre med en anden præsident til at tage skraldet de kommende 4 år - hvorefter Obama overtager tronen og er verdens mest magtfulde mand 3 fantastiske perioder. Men lad os nu se! Måske KAN han virkelig lave den nødvendige u-vending. YES, he can! So don't worry about it.
Anden meget interessant fact: Mit liv står i flyttekasser i øjeblikket, og der er stadig 9 dage til de skal flyttes fra den ene del af Århus nord til den anden. Om jeg begriber, jeg har så meget skrammel - efter at have sorteret i det. Se, problemet er, at den kommende lejlighed er lige anelse mindre end den her. Så jeg har ikke plads til skrammel. Jeg har kun plads til brugbare, skønne ting. Så som... En vasketøjskurv. Toiletrenser... Ja, godt, vi har et billede nu.
Tror i virkeligheden, det er søvn, jeg mangler. Og den kommer her! Tak for i aften ladies and gentlemen!
torsdag den 22. januar 2009
fredag den 16. januar 2009
Nul huller!
Åh, rædslens dag kom, selv om jeg flere gange dagligt bad til Gud om, at han ville springe netop denne dag over i kalenderen.
Min egen frygt: 4 visdomstænder og flere steder med antydning af huller - især i fortænderne. Og 2 år siden tandlægen sidst havde set mig (fløjte, fløjte...). Egentlig er det næsten ikke min skyld. Jeg flyttede. Og så flyttede jeg igen. Og glemte fuldstændig at give tandlægen min nye adresse, så desværre røg jeg ud af deres system. Pokkers. Og bedst som jeg troede, jeg kunne skjule mig i Århus' dybe skyttegrav, skulle min søde mor til tandlæge, hvor de tilfældigvis kom til at snakke om mig. Hvorefter min mor ringede til mig nede FRA tandlægen. Så er det lidt svært at lade som om, man er gået under jorden, nå!
Jeg har aldrig tidligere oplevet tandlægeskræk, men faktisk var det en skræk, der især viste sig i venteværelset, indtil tandlæge Lisbeth var klar.
"Kathrine?" lød det inde fra rummet. Jeg rejste mig. Vidste at sandhedens time var kommet. Og at jeg måtte være modig. Stærk. Det skulle nok gå.
"Nej, hvor hyggeligt! Længe siden", sagde hun og lignede en, der ville give mig et knus.
Ja, goddaw, mand. Skide hyggeligt. Bare til en anden gang foretrækker jeg en sommerfest eller en tur i Giveskud Zoo i stedet, når vi skal ses. Men altså... Denne gang er det fint nok med en pinebænk. Ingen brok.
Vi snakkede stille og roligt og 30 minutter efter, var det ovre.
"Flot. Nul huller" Sagde damen.
Hvad sagde hun? HVAD SAGDE HUN?? YEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEHAAAAAAAA!
Og nu er der 9 måneder til, jeg skal derned igen. Desværre lykkedes det hende at få min nye adresse. Så næste gang slipper jeg ikke. Men bare kom an! Det kan ikke skræmme mig :D
Min egen frygt: 4 visdomstænder og flere steder med antydning af huller - især i fortænderne. Og 2 år siden tandlægen sidst havde set mig (fløjte, fløjte...). Egentlig er det næsten ikke min skyld. Jeg flyttede. Og så flyttede jeg igen. Og glemte fuldstændig at give tandlægen min nye adresse, så desværre røg jeg ud af deres system. Pokkers. Og bedst som jeg troede, jeg kunne skjule mig i Århus' dybe skyttegrav, skulle min søde mor til tandlæge, hvor de tilfældigvis kom til at snakke om mig. Hvorefter min mor ringede til mig nede FRA tandlægen. Så er det lidt svært at lade som om, man er gået under jorden, nå!
Jeg har aldrig tidligere oplevet tandlægeskræk, men faktisk var det en skræk, der især viste sig i venteværelset, indtil tandlæge Lisbeth var klar.
"Kathrine?" lød det inde fra rummet. Jeg rejste mig. Vidste at sandhedens time var kommet. Og at jeg måtte være modig. Stærk. Det skulle nok gå.
"Nej, hvor hyggeligt! Længe siden", sagde hun og lignede en, der ville give mig et knus.
Ja, goddaw, mand. Skide hyggeligt. Bare til en anden gang foretrækker jeg en sommerfest eller en tur i Giveskud Zoo i stedet, når vi skal ses. Men altså... Denne gang er det fint nok med en pinebænk. Ingen brok.
Vi snakkede stille og roligt og 30 minutter efter, var det ovre.
"Flot. Nul huller" Sagde damen.
Hvad sagde hun? HVAD SAGDE HUN?? YEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEHAAAAAAAA!
Og nu er der 9 måneder til, jeg skal derned igen. Desværre lykkedes det hende at få min nye adresse. Så næste gang slipper jeg ikke. Men bare kom an! Det kan ikke skræmme mig :D
torsdag den 8. januar 2009
Jävla Fan!
Okay, OKAY! Bloggen og jeg gav hinanden et løfte, da vi blev partnere.
Præsten: "Kathrine... Tager du Blog som hos dig står til din ægteblog?"
Kathrine: "I do".
Præsten: "Blog... Tager du Kathrine som hos dig står til din ægteskriver (lyder lidt som æbleskiver...)?"
Blog: "HJÆÆÆ"
Præsten: Undskyld frue, men man må ikke true med en bazooka i kirken".
Blog: "I DO!! I DO!"
Præsten: "Øh, okay... Så... Hermed erklærer jeg jer for rette ægtedimser at være..."
Altså... I medgang og modgang. Derfor føler jeg mig fri til at rode i lidt modgang i dag. Uden dårlig samvittighed (Derfor den lange indledning).
LORTESPASSERCYKELLYGTER!! *rasende smiley*
Pyyha. Godt, lad os tage det helt fra begyndelsen.
Det er efterår. Det begynder at blive mørkt om aftenen, når Kathrine cykler hjem fra arbejde. Det er ikke godt, for man skal jo overholde færdselsreglerne - ellers bliver man kørt ned OG får en bøde på 510 dask.
Kathrine tager derfor ned i Løvbjerg og køber et par små, smaaarte lygter - dem som alle har, du ved. Den bagerste kan ikke rigtig sidde fast. Og derudover skal knappen holdes inde, for at den vil lyse, mens den forreste fungerer optimalt. Men der findes ikke den ting, gaffatape ikke kan ordne. Så med en god rulle gaffa og en indklistret lygte begiver hun og Silver sig af sted i mørket.
Da de når hjem, klapper hun silver på styret og får baglygten slukket gennem gaffaen. Derefter begiver hun sig videre til forlygten. Som ikke kan slukkes. Som i slet ikke.
Hun tager staklen med op i varmen, da det sikkert skyldes regnvejret på vej hjem. Der får den ly, varme og omsorg, men end ikke morgenen efter vil lortet slukke.
Kun 2 dage efter er det slut. Lyset går ud. Så kort et liv.
Nå ja, livet går videre, og Kathrine begiver sig igen i Løvbjerg.
Denne gang vælger hun at bruge et par håndører ekstra på et par ordentlige lygter, som dæleme kan lyse hele vejen op. Når man holder den knap, der sidder på bagsiden af dem inde. Ellers ikke. Og købte hun lygteholdere med, da hun var i Løvbjerg? Naarj, det tror jeg ikke, hun gjorde. Kan hun cykle tilbage og købe nogen? Naaarj... Det tror jeg ikke hun gad, det stædige æsel. Tilbage til operation-gaffa. Med et stykke viskelæder overklistret af tape kan forlygten koldes tændt, mens baglygten klarer sig med låget fra en kildevand og store mængder tape.
Udover at blive til grin på arbejdet, til spanskundervisningen og hvor pigen ellers befinder sig, når det er mørkt, lykkes det også at tabe den ene lygte, der pga. den ultrahøje fart ned ad Vestre Ringgade smadrer totalt og værst af alt - viskelæderet forsvinder for altid.
I lang tid cykler Kathrine og Silver kun, når det er lyst. For at komme sig over tabet af endnu en lygte. Hvor mange skal det tage, inden politikerne får øjnene op??
Torsdag d. 8. januar 2009 tager Kathrine fat på et par spritnye lygter. Medfølgende batterier og lygteholdere. De skal bare skues på og VUPTI - så er der lys.
Vupti og vupti... Ikke at hun er den fødte handyman, men en skrutrækker kan man vel altid finde ud af at betjene. Eller hvad?
Hun prøver. Det eneste sted baglygten kan sidde, er et sted, hvor den formentlig vil være skjult af overfyldte indkøbsposer fra Løvbjerg eller andet skrammel, når den er aktuel. Men den tid, den sorg, og på kom lygten.
I mellemtiden har forlygten besluttet sig for at give de andre beboere i opgangen på Jens Baggesens Vej en uforglemmelig oplevelse. Den vil drive lidt gæk med hende håndværkerpigen.
MEGET gæk. Indtil hun med rystende hænder og tårer i øjnene tilbeder den om at være lidt samarbejdsvillig.
Og hvis nogen stod i et vindue og optog situationen på deres mobiltelefon og efterfølgende lægger det på YouTube vil de blive retsforfulgt af KE Investment med samtidig tortur.
Godt.... Status er nu, at missionen LYKKEDES. Men med store irritationer og lyst til at sprede lygter, lygteholdere, skruetrækker og møtrikker over hele cykelholdepladsen.
Fra nu af vil jeg kun cykle, når det er mørkt, for at ære de nye lygter, der skal passe på mig, når Silver og jeg begiver os rundt i Århus' gader og stræder.
Præsten: "Kathrine... Tager du Blog som hos dig står til din ægteblog?"
Kathrine: "I do".
Præsten: "Blog... Tager du Kathrine som hos dig står til din ægteskriver (lyder lidt som æbleskiver...)?"
Blog: "HJÆÆÆ"
Præsten: Undskyld frue, men man må ikke true med en bazooka i kirken".
Blog: "I DO!! I DO!"
Præsten: "Øh, okay... Så... Hermed erklærer jeg jer for rette ægtedimser at være..."
Altså... I medgang og modgang. Derfor føler jeg mig fri til at rode i lidt modgang i dag. Uden dårlig samvittighed (Derfor den lange indledning).
LORTESPASSERCYKELLYGTER!! *rasende smiley*
Pyyha. Godt, lad os tage det helt fra begyndelsen.
Det er efterår. Det begynder at blive mørkt om aftenen, når Kathrine cykler hjem fra arbejde. Det er ikke godt, for man skal jo overholde færdselsreglerne - ellers bliver man kørt ned OG får en bøde på 510 dask.
Kathrine tager derfor ned i Løvbjerg og køber et par små, smaaarte lygter - dem som alle har, du ved. Den bagerste kan ikke rigtig sidde fast. Og derudover skal knappen holdes inde, for at den vil lyse, mens den forreste fungerer optimalt. Men der findes ikke den ting, gaffatape ikke kan ordne. Så med en god rulle gaffa og en indklistret lygte begiver hun og Silver sig af sted i mørket.
Da de når hjem, klapper hun silver på styret og får baglygten slukket gennem gaffaen. Derefter begiver hun sig videre til forlygten. Som ikke kan slukkes. Som i slet ikke.
Hun tager staklen med op i varmen, da det sikkert skyldes regnvejret på vej hjem. Der får den ly, varme og omsorg, men end ikke morgenen efter vil lortet slukke.
Kun 2 dage efter er det slut. Lyset går ud. Så kort et liv.
Nå ja, livet går videre, og Kathrine begiver sig igen i Løvbjerg.
Denne gang vælger hun at bruge et par håndører ekstra på et par ordentlige lygter, som dæleme kan lyse hele vejen op. Når man holder den knap, der sidder på bagsiden af dem inde. Ellers ikke. Og købte hun lygteholdere med, da hun var i Løvbjerg? Naarj, det tror jeg ikke, hun gjorde. Kan hun cykle tilbage og købe nogen? Naaarj... Det tror jeg ikke hun gad, det stædige æsel. Tilbage til operation-gaffa. Med et stykke viskelæder overklistret af tape kan forlygten koldes tændt, mens baglygten klarer sig med låget fra en kildevand og store mængder tape.
Udover at blive til grin på arbejdet, til spanskundervisningen og hvor pigen ellers befinder sig, når det er mørkt, lykkes det også at tabe den ene lygte, der pga. den ultrahøje fart ned ad Vestre Ringgade smadrer totalt og værst af alt - viskelæderet forsvinder for altid.
I lang tid cykler Kathrine og Silver kun, når det er lyst. For at komme sig over tabet af endnu en lygte. Hvor mange skal det tage, inden politikerne får øjnene op??
Torsdag d. 8. januar 2009 tager Kathrine fat på et par spritnye lygter. Medfølgende batterier og lygteholdere. De skal bare skues på og VUPTI - så er der lys.
Vupti og vupti... Ikke at hun er den fødte handyman, men en skrutrækker kan man vel altid finde ud af at betjene. Eller hvad?
Hun prøver. Det eneste sted baglygten kan sidde, er et sted, hvor den formentlig vil være skjult af overfyldte indkøbsposer fra Løvbjerg eller andet skrammel, når den er aktuel. Men den tid, den sorg, og på kom lygten.
I mellemtiden har forlygten besluttet sig for at give de andre beboere i opgangen på Jens Baggesens Vej en uforglemmelig oplevelse. Den vil drive lidt gæk med hende håndværkerpigen.
MEGET gæk. Indtil hun med rystende hænder og tårer i øjnene tilbeder den om at være lidt samarbejdsvillig.
Og hvis nogen stod i et vindue og optog situationen på deres mobiltelefon og efterfølgende lægger det på YouTube vil de blive retsforfulgt af KE Investment med samtidig tortur.
Godt.... Status er nu, at missionen LYKKEDES. Men med store irritationer og lyst til at sprede lygter, lygteholdere, skruetrækker og møtrikker over hele cykelholdepladsen.
Fra nu af vil jeg kun cykle, når det er mørkt, for at ære de nye lygter, der skal passe på mig, når Silver og jeg begiver os rundt i Århus' gader og stræder.
tirsdag den 6. januar 2009
"Kathrine, Kathrine pas på"
Åh, du søde januar kom hid, med alle dine uopnåelige nytårsfortsæt og genudsendelser af "Året der gik".
Personligt tager jeg januar-kuren meget seriøst og spiser hvidkålskrebinetter og grapefrugter i lange baner (fornem ironien). Men i hvert fald får jeg høstet noget frugt, når sukkerabstinenserne trænger sig på. Og motion! For dælen, den motion. Det er bare fordi... Det er så koldt for tiden. En faretruende stor del af døgnet varmer min dyne og jeg hinanden. Jeg frygter hver gang jeg går ud af en dør (eller bare uden for dynens trygge betræk) at blive til en snemand, inden jeg når tilbage.
Derfor overvejer jeg med alvor i stemmen at anskaffe en motionscykel. Jo jo, den er god nok.
Argumenter fra andre for, at jeg ikke skal have en motionscykel (Og der skal IKKE synges børnesange nu):
Ringe argument nr. 1: Jamen bette pige, du får den jo ikke brugt!
Reaktion: Hvorfor ikke? Jeg cykler meget, når vejret er til det. Men jeg er blevet for magelig og tungrøvet til at hoppe på Silver i frost (skide farligt), regn (for vådt), tåge (for farligt igen), hagl (farligt, sagde jeg!), og smatsne (for... snasket... Og hvorfor tænkte du noget andet efter smat, da du læste det?). Men hvis den stod hjemme i stuen... Og så Friendsboksen fra afsnit 1. Så kører det for dig!
Ringe argument nr. 2: Hvor dælen vil du have den?
Reaktion: Hvor jeg vil have den? Hallooo, hører du ikke efter? I 25 kvm. stue (incl. køkken, bad, entré, indgangsparti og opbevaringsrum i kælderen) - lige foran fjerneren. Derudover... Hvad skal man med plads? Så længe man har en motionscykel. Eller... Jeg finder på noget... Smart og praktisk - vupti og så er den klappet sammen og ligger under sengen. Tak for hjælpen TV-shop.
Ringe argument nr. 3. Rummet bliver klamt af, at man dyrker motion i det.
Reaktion: Det er det her eller Charlotte Bircow. NEEEXT!
Ringe argument nr. 4. Det koster!
Reaktion: Ikke mere end en måned i et motionscenter. Og så er jeg oven i købet i topform til Silver, når foråret trænger sig på. Ligesom hun er i topform til mig, fordi jeg ikke har ligget og kørt hende rundt i frost og sne hele vinteren (efter et par nye bremseklodser i hvert fald).
Se selv. Det er fuldstændig perfekt med sådan en cykel til mig. Måske man skulle kontakte telefonnummeret på den annonce, der har hængt i opgangen siden efterårsferien.
Nå, nu er der abstinenser. Tilbage til frugtskålen!
Personligt tager jeg januar-kuren meget seriøst og spiser hvidkålskrebinetter og grapefrugter i lange baner (fornem ironien). Men i hvert fald får jeg høstet noget frugt, når sukkerabstinenserne trænger sig på. Og motion! For dælen, den motion. Det er bare fordi... Det er så koldt for tiden. En faretruende stor del af døgnet varmer min dyne og jeg hinanden. Jeg frygter hver gang jeg går ud af en dør (eller bare uden for dynens trygge betræk) at blive til en snemand, inden jeg når tilbage.
Derfor overvejer jeg med alvor i stemmen at anskaffe en motionscykel. Jo jo, den er god nok.
Argumenter fra andre for, at jeg ikke skal have en motionscykel (Og der skal IKKE synges børnesange nu):
Ringe argument nr. 1: Jamen bette pige, du får den jo ikke brugt!
Reaktion: Hvorfor ikke? Jeg cykler meget, når vejret er til det. Men jeg er blevet for magelig og tungrøvet til at hoppe på Silver i frost (skide farligt), regn (for vådt), tåge (for farligt igen), hagl (farligt, sagde jeg!), og smatsne (for... snasket... Og hvorfor tænkte du noget andet efter smat, da du læste det?). Men hvis den stod hjemme i stuen... Og så Friendsboksen fra afsnit 1. Så kører det for dig!
Ringe argument nr. 2: Hvor dælen vil du have den?
Reaktion: Hvor jeg vil have den? Hallooo, hører du ikke efter? I 25 kvm. stue (incl. køkken, bad, entré, indgangsparti og opbevaringsrum i kælderen) - lige foran fjerneren. Derudover... Hvad skal man med plads? Så længe man har en motionscykel. Eller... Jeg finder på noget... Smart og praktisk - vupti og så er den klappet sammen og ligger under sengen. Tak for hjælpen TV-shop.
Ringe argument nr. 3. Rummet bliver klamt af, at man dyrker motion i det.
Reaktion: Det er det her eller Charlotte Bircow. NEEEXT!
Ringe argument nr. 4. Det koster!
Reaktion: Ikke mere end en måned i et motionscenter. Og så er jeg oven i købet i topform til Silver, når foråret trænger sig på. Ligesom hun er i topform til mig, fordi jeg ikke har ligget og kørt hende rundt i frost og sne hele vinteren (efter et par nye bremseklodser i hvert fald).
Se selv. Det er fuldstændig perfekt med sådan en cykel til mig. Måske man skulle kontakte telefonnummeret på den annonce, der har hængt i opgangen siden efterårsferien.
Nå, nu er der abstinenser. Tilbage til frugtskålen!
Abonner på:
Opslag (Atom)
