Jävla Fan!

Okay, OKAY! Bloggen og jeg gav hinanden et løfte, da vi blev partnere.
Præsten: "Kathrine... Tager du Blog som hos dig står til din ægteblog?"
Kathrine: "I do".
Præsten: "Blog... Tager du Kathrine som hos dig står til din ægteskriver (lyder lidt som æbleskiver...)?"
Blog: "HJÆÆÆ"
Præsten: Undskyld frue, men man må ikke true med en bazooka i kirken".
Blog: "I DO!! I DO!"
Præsten: "Øh, okay... Så... Hermed erklærer jeg jer for rette ægtedimser at være..."

Altså... I medgang og modgang. Derfor føler jeg mig fri til at rode i lidt modgang i dag. Uden dårlig samvittighed (Derfor den lange indledning).

LORTESPASSERCYKELLYGTER!! *rasende smiley*

Pyyha. Godt, lad os tage det helt fra begyndelsen.
Det er efterår. Det begynder at blive mørkt om aftenen, når Kathrine cykler hjem fra arbejde. Det er ikke godt, for man skal jo overholde færdselsreglerne - ellers bliver man kørt ned OG får en bøde på 510 dask.
Kathrine tager derfor ned i Løvbjerg og køber et par små, smaaarte lygter - dem som alle har, du ved. Den bagerste kan ikke rigtig sidde fast. Og derudover skal knappen holdes inde, for at den vil lyse, mens den forreste fungerer optimalt. Men der findes ikke den ting, gaffatape ikke kan ordne. Så med en god rulle gaffa og en indklistret lygte begiver hun og Silver sig af sted i mørket.
Da de når hjem, klapper hun silver på styret og får baglygten slukket gennem gaffaen. Derefter begiver hun sig videre til forlygten. Som ikke kan slukkes. Som i slet ikke.
Hun tager staklen med op i varmen, da det sikkert skyldes regnvejret på vej hjem. Der får den ly, varme og omsorg, men end ikke morgenen efter vil lortet slukke.
Kun 2 dage efter er det slut. Lyset går ud. Så kort et liv.

Nå ja, livet går videre, og Kathrine begiver sig igen i Løvbjerg.
Denne gang vælger hun at bruge et par håndører ekstra på et par ordentlige lygter, som dæleme kan lyse hele vejen op. Når man holder den knap, der sidder på bagsiden af dem inde. Ellers ikke. Og købte hun lygteholdere med, da hun var i Løvbjerg? Naarj, det tror jeg ikke, hun gjorde. Kan hun cykle tilbage og købe nogen? Naaarj... Det tror jeg ikke hun gad, det stædige æsel. Tilbage til operation-gaffa. Med et stykke viskelæder overklistret af tape kan forlygten koldes tændt, mens baglygten klarer sig med låget fra en kildevand og store mængder tape.
Udover at blive til grin på arbejdet, til spanskundervisningen og hvor pigen ellers befinder sig, når det er mørkt, lykkes det også at tabe den ene lygte, der pga. den ultrahøje fart ned ad Vestre Ringgade smadrer totalt og værst af alt - viskelæderet forsvinder for altid.

I lang tid cykler Kathrine og Silver kun, når det er lyst. For at komme sig over tabet af endnu en lygte. Hvor mange skal det tage, inden politikerne får øjnene op??

Torsdag d. 8. januar 2009 tager Kathrine fat på et par spritnye lygter. Medfølgende batterier og lygteholdere. De skal bare skues på og VUPTI - så er der lys.
Vupti og vupti... Ikke at hun er den fødte handyman, men en skrutrækker kan man vel altid finde ud af at betjene. Eller hvad?
Hun prøver. Det eneste sted baglygten kan sidde, er et sted, hvor den formentlig vil være skjult af overfyldte indkøbsposer fra Løvbjerg eller andet skrammel, når den er aktuel. Men den tid, den sorg, og på kom lygten.
I mellemtiden har forlygten besluttet sig for at give de andre beboere i opgangen på Jens Baggesens Vej en uforglemmelig oplevelse. Den vil drive lidt gæk med hende håndværkerpigen.
MEGET gæk. Indtil hun med rystende hænder og tårer i øjnene tilbeder den om at være lidt samarbejdsvillig.

Og hvis nogen stod i et vindue og optog situationen på deres mobiltelefon og efterfølgende lægger det på YouTube vil de blive retsforfulgt af KE Investment med samtidig tortur.

Godt.... Status er nu, at missionen LYKKEDES. Men med store irritationer og lyst til at sprede lygter, lygteholdere, skruetrækker og møtrikker over hele cykelholdepladsen.
Fra nu af vil jeg kun cykle, når det er mørkt, for at ære de nye lygter, der skal passe på mig, når Silver og jeg begiver os rundt i Århus' gader og stræder.