Alenehygger med film, muffin, ananas og creme frais. Det går godt med den januar-kur. Problemet er, at meget motion virker sultfremkaldende på mig. Så hvad gør den egentlig godt for, vægtmæssigt? Nå ja, sukkertrangen og sulten er der måske nok også, når jeg ikke har været aktiv på cyklen.
Som overskriften siger: YES, we can! Obama is here. Hvilken glæde og lykke for dig og mig og hele verden og især The United States of America.
Synes det var en god tale. Dyb, menneskelig og seriøs på en gang. Så meget den fine mand får sagt på og mellem linjerne. Brrravo, Barack.
Jeg er ret spændt på, hvordan det går ham. Selvom han er voldsomt populær nu, får han svært ved at genopbygge et land, der står i lort til knæene. Og hvis befolkningen forventer en u-vending, bliver det problematisk. Og han risikerer at ryge af om 4 år, når hans periode udløber. Ifølge den teori havde det måske været bedre med en anden præsident til at tage skraldet de kommende 4 år - hvorefter Obama overtager tronen og er verdens mest magtfulde mand 3 fantastiske perioder. Men lad os nu se! Måske KAN han virkelig lave den nødvendige u-vending. YES, he can! So don't worry about it.
Anden meget interessant fact: Mit liv står i flyttekasser i øjeblikket, og der er stadig 9 dage til de skal flyttes fra den ene del af Århus nord til den anden. Om jeg begriber, jeg har så meget skrammel - efter at have sorteret i det. Se, problemet er, at den kommende lejlighed er lige anelse mindre end den her. Så jeg har ikke plads til skrammel. Jeg har kun plads til brugbare, skønne ting. Så som... En vasketøjskurv. Toiletrenser... Ja, godt, vi har et billede nu.
Tror i virkeligheden, det er søvn, jeg mangler. Og den kommer her! Tak for i aften ladies and gentlemen!
torsdag den 22. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar