Nul huller!

Åh, rædslens dag kom, selv om jeg flere gange dagligt bad til Gud om, at han ville springe netop denne dag over i kalenderen.
Min egen frygt: 4 visdomstænder og flere steder med antydning af huller - især i fortænderne. Og 2 år siden tandlægen sidst havde set mig (fløjte, fløjte...). Egentlig er det næsten ikke min skyld. Jeg flyttede. Og så flyttede jeg igen. Og glemte fuldstændig at give tandlægen min nye adresse, så desværre røg jeg ud af deres system. Pokkers. Og bedst som jeg troede, jeg kunne skjule mig i Århus' dybe skyttegrav, skulle min søde mor til tandlæge, hvor de tilfældigvis kom til at snakke om mig. Hvorefter min mor ringede til mig nede FRA tandlægen. Så er det lidt svært at lade som om, man er gået under jorden, nå!

Jeg har aldrig tidligere oplevet tandlægeskræk, men faktisk var det en skræk, der især viste sig i venteværelset, indtil tandlæge Lisbeth var klar.
"Kathrine?" lød det inde fra rummet. Jeg rejste mig. Vidste at sandhedens time var kommet. Og at jeg måtte være modig. Stærk. Det skulle nok gå.
"Nej, hvor hyggeligt! Længe siden", sagde hun og lignede en, der ville give mig et knus.
Ja, goddaw, mand. Skide hyggeligt. Bare til en anden gang foretrækker jeg en sommerfest eller en tur i Giveskud Zoo i stedet, når vi skal ses. Men altså... Denne gang er det fint nok med en pinebænk. Ingen brok.
Vi snakkede stille og roligt og 30 minutter efter, var det ovre.
"Flot. Nul huller" Sagde damen.
Hvad sagde hun? HVAD SAGDE HUN?? YEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEHAAAAAAAA!

Og nu er der 9 måneder til, jeg skal derned igen. Desværre lykkedes det hende at få min nye adresse. Så næste gang slipper jeg ikke. Men bare kom an! Det kan ikke skræmme mig :D