Gosh, det står sløvt til herinde! Det er sødt... MEN DET' FORKEEEERT!!
Jeg mangler noget at skrive om. Og når jeg så gør det kommer der altid en masse alligevel. Tom snak. Men hvad? Tom snak er bedre end ingen snak. Eller cirka det samme i hvert fald.
Kender I det, at man har været ude at handle, og mens man står og roder efter nøglen til døren, går der hul i en af indkøbsposerne. Ud tonser mariekiks, abrikoser, hytteost, pulverkartoffelmos og clementiner. De sidste fortsætter i en pæn række ned ad trappen, hvor overboen i det samme kommer ind med alle sine techno-venner, som kigger skeptisk på én, mens kinderne går fra en frisk lyserød nuance til nissehuefarvet.
Det er mit liv for tiden. Og alligevel føler jeg mig som den heldigste pige i verden. Og det er jul. One week to go (hop, hop, hop!). En uge til julemad og gaver og juletræ og familiebesøg og Disneys juleshow og hygge. Mmmm...
Udover en flok dejlige familiemedlemmer er jeg så heldig at skulle se vores tidligere aflastningsdreng, Henrik, og min gamle ponypige, Sille. Det bliver jätteskønt, si'r jeg bare.
I aften har jeg leget uninørd/fysiker/klog til Tågekammerets (Fest- og foredragsforening på Århus Universitet, der dækker fagene matematik, fysik, datalogi, IT Bachelor, matematik-økonomi og nanoteknologi, red.) årlige julerevy.
Noget af det var rigtig morsomt, mens andet var totalt uforstående for en dødelig som jeg. Men de andre grinede, så jeg er sikker på, det var sjovt.
En af mine yndlingssketches var "Dagens Land" (parodi på Dagens Mand), hvor landet var Finland, der fik fortalt pinlige historier om sig af sin ven Sverige. Der er bare et eller andet ved fulde svenskere, jeg ikke kan stå for. På den hånlige måde.
Og så forsvandt inspirationen igen. For en stund. Måske skulle jeg begynde at skrive digte i stedet. Eller tegne små mangadimser. Vi unge har så mange muligheder i dag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar