Så blev det alligevel jul! Og hvorfor skulle det i grunden ikke det?
Første december lovede jeg mig selv at nyde hver eneste dag i denne pragtfulde måned. Og nu er det juleaftensdag. Jeg huskede det, men er samtidig (som altid og som alle andre) i dybt chok over, hvor tiden blev af.
Jeg er nu på juleferie hos mine forældre i Billund. Her vinker man uafbrudt til højre og venstre, når man går gennem byen - for man kender hele tiden nogen. "Hils hjemme" og "glædelig jul" bliver der heller ikke sparet på. Ikke at jeg ikke er vant til det fra Århus, for jeg tror det er en folkesyge, at man altid skal sikre sig, at Sussis tidligere nabo liiige skal huske at hilse hele sin familie, som man ikke kender - men de skal da i hvert fald have en god jul! Og på trods af sin ligegyldighed er det da ret hyggeligt. Især hvis hilsnen faktisk når frem og hvis man kender den, den når frem til.
Jeg har fået soveplads i mit gamle værelse. Oprindeligt skulle jeg sove i min seng, men da det nu åbenbart er kattens seng (som meget nødigt deler!) må jeg igang med luftmadras og pumpe. Jeg valgte vel selv at flytte hjemmefra...
Faktisk føler jeg mig for en gangs skyld klar til jul. Sidste år stormede jeg butikkerne indtil d. 23. om aftenen, hvor jeg måtte indse, at jeg nok skulle have købt julegaver inden jeg på lidt for impulsiv vis tog en måned til England. I år modtog jeg den sidste julegave med posten d. 23. kl. 18.45, så det er i høj grad fremskridt fra de tidligere år.
Og nu gælder det så om at sove. Som om det nogensinde har været nemt natten op til juleaften. Ikke engang min soveven og vagtkat kan lindre angsten for, at Julemanden pludselig står ved min side. Men fra i morgen eftermiddag drager han til England og USA for at dele gaver ud til alle de artige børn i den del af verden, og endelig kan jeg få ro i sindet til at se Babe den kække gris og Disneys Juleshow. Lettelse og tak for denne gang, Julle.
Fra alle mig til alle jer - Glædelig jul!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar