Er det dig fra Nephew?!

Torsdagen i den forgangne uge stod på i Nephews tegn. Hvilken event! Henriette og jeg mødtes til spisning, inden vi tog bussen til vores østjyske naboby, Randers, idet billetterne til Århus for længst var rippet, inden vi fik bestilt.
Da vi ankom til destination viste det sig, at vi befandt os et helt andet sted på kortet end forventet. Nå, pyt. Der var halvanden time til koncertens start, så mon ikke vi alligevel skulle finde frem til koncertstedet inden kl. 21?
Jo da! Vi ankom snart til Værket, som var skræmmende tomt. Dog var der et par fjerne menneskestemmer, som vi besluttede var de eneste, der indtil nu var dukket op. Vi grinede hånligt af Randers og påpegede, at det var noget lidt andet end vores Manchester-oplevelse med McFLY for et par år siden. "Hold kææææft, mand - Randers!" nærmere betegnet.
Efter hånlatteren havde lagt sig, blev vi alligevel bekymrede. Vi trippede over til receptionen, hvor Henriette med bedste "Ronald og Bugge"-attitude spurgte: "Hvor er Nephew?!". Nå, forkert bygning, det er hvad, der kan ske! Og så skruer vi lidt ned smartheden.
Da vi nærmede os endebygningen gik det op for os, at det godt nok var Randers og ikke Manchester, men der var dog dukket andre fans op end os. En hel del faktisk. Vi stod i kø en halv time, inden vi fik adgang til Værkets indre organ.
Som altid leverede drengene (må man sige det om nogen over 30?) det optimale, og aftenen var fantastisk.
Nephew, 4evr! <3 (eller sådan noget moderne snak!)

Noget om at vågne

Fredag morgen. Klokken er syv. Jeg kan ikke se det. Men lyden af tre buzzende vækkeure giver mig ideen om, at jeg har ret, at det er tidspunktet, hvor jeg natten før lovede mig selv, at jeg skulle op. "Jeg tror du skal op..." siger Kevin, og lyder mere træt end mig. "Bare lige... 5 minutter mere" mumler jeg og indstiller vækkeuret til 07.05.
Fem minutter senere får jeg - for tredje gang den morgen - verdens mest irriterende lyd lige ind gennem øresneglen. Men hvad forventede jeg? At jeg ville være fuldstændig frisk og udhvilet efter de ekstra fem minutter? At jorden ville gå under i mellemtiden? I hvert fald var jeg mindst lige så træt, da jeg løftede dynen af mig og gik ud til en alt for morgenfrisk kat. Ikke nemt at se, han fik fjernet sine ædlere dele for under to døgn siden.
Og selvfølgelig endte det med, jeg kom et kvarter for sent af sted. Universitetet fungerer sådan, at man har time f.eks. klokken 8, men praktisk set starter undervisningen først 8.15. Det kære akademiske kvarter, der gør, at selv "for sent"-typerne som mig kan nå frem til tiden. Men hvad nytter det, når man så bare kører et kvarter senere af sted?
Resultatet af min morgenlur blev, at jeg kom tre minutter for sent til min norskforelæsning. Som i øvrigt er fuldstændig umulig at forstå. I hvertfald når det er på nynorsk. Og klokken 8 fredag morgen.
Weekend, kom hid. Og jeg står aldrig mere for sent op!

Æggeklage

Er der nogen, der ved, om æggekage med pasta og skinke bare skal se smadret ud og lugte brændt?

Hejsan Uppsala

Sverige, kære Sverige.
Mandag aften vendte jeg hjem fra dette naturskønne elgeprægede land. Missionen var at besøge min savnede Natasha, som sammen med sin kæreste er draget til Uppsala for at studere.
Da der ingen flyafgange er fra Århus, Aalborg eller Billund, tog jeg for første gang til Kastrup lufthavn for at flyve til Stockholm. Meget overskuelig på trods af dens enorme terminaler. Jeg er positivt overrasket over Norwegians check-in. Måske fordi jeg de seneste år har affundet mig med, at det bare skal tage over en time, men på under ti minutter havde jeg checket ind med selvbetjeningen og afleveret min lyserøde kuffert.
Min angst for at flyet skal lette uden mig om bord gjorde, at jeg straks gik til gaten, hvor jeg tilbragte to skønne timer med en pose stjernemix og en svensk bog.
Kort før boarding kiggede jeg op på storskærmen, som havde et BBC-logo i hjørnet. De viste i dette øjeblik nogle portrætter af terroristerne fra 11. september 2001. Jeg nåede knapt at tænke, det ikke var specielt hensigtsmæssigt for dem, der har flyskræk, inden der over højtaleren lød, at flyet til Stockholm desværre var forsinket, da der var tekniske problemer. Nå, men så er der jo ingenting at frygte!

Vi nåede dog til Sverige uden både terrorister og styrt. Jeg skulle fra lufthavnen i Arlanda til Uppsala med toget. Jeg bad om en billet til Uppsala, hvortil damen i billetsalg svarede, at toget ville afgå om 3 minutter fra spor et. Vejen ned ad rulletrapper varede dog fem minutter, og jeg nåede derfor ikke toget. Tyve minutter senere ville der afgå endnu et Uppsala-tåg, så jeg satte mig pænt og ventede. Nitten minutter senere tøffede et pragteksemplar af et tog ind på perronnen. Det var i to etager og lignede noget fra en fremtidsfilm. Alle pladser var optaget, og jeg måtte forsigtigt spørge en svensk blondine, der havde så travlt med at fylde to sæder og lægge make-up, at hun ikke havde set mig komme ind. Absolut! Svarede hun, da jeg spurgte, om jeg kunne få et af hendes sæder.
Billetkontrolløren kom ind. Min frygt for at have glemt noget blev bragt til virkelighed. Hun begyndte først på svensk at forklare, at jeg havde købt den forkerte billet, og at jeg derfor måtte købe en ny af hende. Jeg kiggede uforstående på hende, hvorefter hun slog over i engelsk. Jeg spurgte, om jeg kørte i den forkerte retning, men nej. Det viste sig, at der er to selskaber, som kører mellem Arlanda og Uppsala, og uden at have bedt om det, havde jeg altså fået en billet til det modsatte selskab. Jeg forsøgte at forklare hende situationen på engelsk, og hun godkendte fejltagelsen denne gang. Formentlig har hun prøvet det før.

Det var fantastisk at ankomme til Uppsala og være sammen med min veninde igen. Dagen efter gik vi en dejlig tur ved en stor svensk sø under de skyhøje grantræer.
Om aftenen besøgte vi en nation (na-hroon), som er et af de studerendes tilholdssteder. Her var der vegansk aften, så vi fik lov at smage alt godt fra græsædernes rige.
Søndag drog Natasha og jeg til Stockholm for at udforske den svenske hovedstad. Mere sammenhængende og hyggelig by skal man lede længe efter. Mit antishopping-sind havde jeg tilsyneladende efterladt i Århus, så inden længe havde jeg købt for flere hundrede kroners elg. Elgeservietholder. Elgenøglering. Elgetermometer. Elgepostkort.
Jeg forlod Stockholm med et ønske om snart at komme igen. En flyafgang fra en af de jyske byer ville dog gøre rejsetiden lidt mere overkommelig.
Tiden gik hurtigt, og pludselig stod jeg igen i en lufthavn, klar til en vende hjem til mine to drenge.

Iøvrigt glemte jeg min tandbørste i Uppsala, så siden har jeg børstet tænder med en 0-2 år Postmand Per tandbørste, som tilfældigvis lå uudpakket i skabet.

Nissemænd og nisseøl

Jeg har haft mange legendariske lærere gennem mine efterhånden 15-års skolegang. Af almindelig respekt og frygt for at blive rasende midt i en meget interessant forelæsning om norsk litteratur, vil jeg undlade at nævne de ondeste tilfælde. En enkelt skal I dog lære at kende.
Det drejer sig om en ikke så ung mand, som kalder sig min sproglærer. Dette pseudonym beholder vi. Han ligner en dejlig, sød nissemand, og så snart han træder ind ad døren, bliver jeg (ikke generelt for holdet dog) i godt humør. Hans undervisning er ikke så optimal for min hjerne på grund af en håbløs tavleorden, ja orden generelt. Men faktisk gør det ikke noget.
Første gang jeg så ham, spurgte han, om vi havde fået drukket nogle øl i løbet af rusugen. Og det skulle ikke være sidste gang, vi hørte ham udtale dette meget brugte ord, "øl". Fatisk findes der ikke den grammatikregel, hvor han ikke kan bruge øl som eksempel. Forleden havde vi om kringlede sætninger, som udelukkende bruges i officiel sammenhæng. En ansat hos kommunen kan fint skrive "Den på grunden beliggende bolig", mens en mand aldrig må sige "Jeg nupper lige en af de i køleskabet beliggende øl".
Nå ja, tja. Det har han vel ret i. Da han senere lavede en fejl og blev rettet i det, stirrede han smilende ud over klassen. "Så siger vi, jeg skylder en lufthavnsbajer". Udbrød han og fortsatte undervisningen, som om intet var hændt.
Det kunne have været en tuborg. En elefantøl. En kold fra køleren. En juleøl. Men en lufthavnsbajer?
I øvrigt skylder han hele klassen øl efter, at to af os fik nul fejl i hans prøve på første dag. Men denne yderst interessante fascination af øl, er ikke hans eneste kendetegn.
For nyligt (som den regelmæssige læser vil vide) var jeg til eksamen i netop faget sprog. Ugen efter troppede han op med en bunke rettede prøver til en flok nysgerrige og rystende studerende.
"Tillykke, I er alle sammen bestået" sagde han som det første
En lettelse brød gennem lokalet, folk smilede og kiggede på hinanden.
"Men kun den første del af prøven..." Sagde han så og pakkede sine ting ud.
Morbid humor skal der også være plads til. Og en lille servicemeddelelse: Vi var alle sammen bestået denne første lille prøve på vejen.
God weekend!