Fredag morgen. Klokken er syv. Jeg kan ikke se det. Men lyden af tre buzzende vækkeure giver mig ideen om, at jeg har ret, at det er tidspunktet, hvor jeg natten før lovede mig selv, at jeg skulle op. "Jeg tror du skal op..." siger Kevin, og lyder mere træt end mig. "Bare lige... 5 minutter mere" mumler jeg og indstiller vækkeuret til 07.05.
Fem minutter senere får jeg - for tredje gang den morgen - verdens mest irriterende lyd lige ind gennem øresneglen. Men hvad forventede jeg? At jeg ville være fuldstændig frisk og udhvilet efter de ekstra fem minutter? At jorden ville gå under i mellemtiden? I hvert fald var jeg mindst lige så træt, da jeg løftede dynen af mig og gik ud til en alt for morgenfrisk kat. Ikke nemt at se, han fik fjernet sine ædlere dele for under to døgn siden.
Og selvfølgelig endte det med, jeg kom et kvarter for sent af sted. Universitetet fungerer sådan, at man har time f.eks. klokken 8, men praktisk set starter undervisningen først 8.15. Det kære akademiske kvarter, der gør, at selv "for sent"-typerne som mig kan nå frem til tiden. Men hvad nytter det, når man så bare kører et kvarter senere af sted?
Resultatet af min morgenlur blev, at jeg kom tre minutter for sent til min norskforelæsning. Som i øvrigt er fuldstændig umulig at forstå. I hvertfald når det er på nynorsk. Og klokken 8 fredag morgen.
Weekend, kom hid. Og jeg står aldrig mere for sent op!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar