Mandag aften vendte jeg hjem fra dette naturskønne elgeprægede land. Missionen var at besøge min savnede Natasha, som sammen med sin kæreste er draget til Uppsala for at studere.
Da der ingen flyafgange er fra Århus, Aalborg eller Billund, tog jeg for første gang til Kastrup lufthavn for at flyve til Stockholm. Meget overskuelig på trods af dens enorme terminaler. Jeg er positivt overrasket over Norwegians check-in. Måske fordi jeg de seneste år har affundet mig med, at det bare skal tage over en time, men på under ti minutter havde jeg checket ind med selvbetjeningen og afleveret min lyserøde kuffert.
Min angst for at flyet skal lette uden mig om bord gjorde, at jeg straks gik til gaten, hvor jeg tilbragte to skønne timer med en pose stjernemix og en svensk bog.
Kort før boarding kiggede jeg op på storskærmen, som havde et BBC-logo i hjørnet. De viste i dette øjeblik nogle portrætter af terroristerne fra 11. september 2001. Jeg nåede knapt at tænke, det ikke var specielt hensigtsmæssigt for dem, der har flyskræk, inden der over højtaleren lød, at flyet til Stockholm desværre var forsinket, da der var tekniske problemer. Nå, men så er der jo ingenting at frygte!
Vi nåede dog til Sverige uden både terrorister og styrt. Jeg skulle fra lufthavnen i Arlanda til Uppsala med toget. Jeg bad om en billet til Uppsala, hvortil damen i billetsalg svarede, at toget ville afgå om 3 minutter fra spor et. Vejen ned ad rulletrapper varede dog fem minutter, og jeg nåede derfor ikke toget. Tyve minutter senere ville der afgå endnu et Uppsala-tåg, så jeg satte mig pænt og ventede. Nitten minutter senere tøffede et pragteksemplar af et tog ind på perronnen. Det var i to etager og lignede noget fra en fremtidsfilm. Alle pladser var optaget, og jeg måtte forsigtigt spørge en svensk blondine, der havde så travlt med at fylde to sæder og lægge make-up, at hun ikke havde set mig komme ind. Absolut! Svarede hun, da jeg spurgte, om jeg kunne få et af hendes sæder.
Billetkontrolløren kom ind. Min frygt for at have glemt noget blev bragt til virkelighed. Hun begyndte først på svensk at forklare, at jeg havde købt den forkerte billet, og at jeg derfor måtte købe en ny af hende. Jeg kiggede uforstående på hende, hvorefter hun slog over i engelsk. Jeg spurgte, om jeg kørte i den forkerte retning, men nej. Det viste sig, at der er to selskaber, som kører mellem Arlanda og Uppsala, og uden at have bedt om det, havde jeg altså fået en billet til det modsatte selskab. Jeg forsøgte at forklare hende situationen på engelsk, og hun godkendte fejltagelsen denne gang. Formentlig har hun prøvet det før.
Det var fantastisk at ankomme til Uppsala og være sammen med min veninde igen. Dagen efter gik vi en dejlig tur ved en stor svensk sø under de skyhøje grantræer.
Om aftenen besøgte vi en nation (na-hroon), som er et af de studerendes tilholdssteder. Her var der vegansk aften, så vi fik lov at smage alt godt fra græsædernes rige.
Søndag drog Natasha og jeg til Stockholm for at udforske den svenske hovedstad. Mere sammenhængende og hyggelig by skal man lede længe efter. Mit antishopping-sind havde jeg tilsyneladende efterladt i Århus, så inden længe havde jeg købt for flere hundrede kroners elg. Elgeservietholder. Elgenøglering. Elgetermometer. Elgepostkort.
Jeg forlod Stockholm med et ønske om snart at komme igen. En flyafgang fra en af de jyske byer ville dog gøre rejsetiden lidt mere overkommelig.
Tiden gik hurtigt, og pludselig stod jeg igen i en lufthavn, klar til en vende hjem til mine to drenge.
Iøvrigt glemte jeg min tandbørste i Uppsala, så siden har jeg børstet tænder med en 0-2 år Postmand Per tandbørste, som tilfældigvis lå uudpakket i skabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar