mandag den 30. november 2009

Er det dig fra Nephew?!

Torsdagen i den forgangne uge stod på i Nephews tegn. Hvilken event! Henriette og jeg mødtes til spisning, inden vi tog bussen til vores østjyske naboby, Randers, idet billetterne til Århus for længst var rippet, inden vi fik bestilt.
Da vi ankom til destination viste det sig, at vi befandt os et helt andet sted på kortet end forventet. Nå, pyt. Der var halvanden time til koncertens start, så mon ikke vi alligevel skulle finde frem til koncertstedet inden kl. 21?
Jo da! Vi ankom snart til Værket, som var skræmmende tomt. Dog var der et par fjerne menneskestemmer, som vi besluttede var de eneste, der indtil nu var dukket op. Vi grinede hånligt af Randers og påpegede, at det var noget lidt andet end vores Manchester-oplevelse med McFLY for et par år siden. "Hold kææææft, mand - Randers!" nærmere betegnet.
Efter hånlatteren havde lagt sig, blev vi alligevel bekymrede. Vi trippede over til receptionen, hvor Henriette med bedste "Ronald og Bugge"-attitude spurgte: "Hvor er Nephew?!". Nå, forkert bygning, det er hvad, der kan ske! Og så skruer vi lidt ned smartheden.
Da vi nærmede os endebygningen gik det op for os, at det godt nok var Randers og ikke Manchester, men der var dog dukket andre fans op end os. En hel del faktisk. Vi stod i kø en halv time, inden vi fik adgang til Værkets indre organ.
Som altid leverede drengene (må man sige det om nogen over 30?) det optimale, og aftenen var fantastisk.
Nephew, 4evr! <3 (eller sådan noget moderne snak!)

Ingen kommentarer: