Dagen inden efterårsferien. Åh, jeg husker det, som var det i går. Hvordan jeg en måned inden begyndte at plage min mor om at få fri på denne rædselsdag. Selv om efterårsferien ventede forude, var en 4-12 km. lang løbetur i Grene Sandes klitplantager bare ikke mig.
Ikke et eneste år fik jeg lov at holde fri, og selv da jeg (efter inspiration fra en anden pige i klassen) forsøgte at overbevise min mor om, at jeg måske havde kyssesyge, blev jeg sendt af sted på den benhårde sandrute.
Eneste reelle bonus var, at der ved målskiltet stod tandlæger med vand og gulerødder. Og selvfølgelig det yndige diplom, man fik udskrevet efterfølgende. Gad vide om jeg stadig har dem? I de større klasser blev motionsdagen ændret fra sindsyg løbetur til triathlon med 4,2 km løb, 25 km cykling og 200 m svømning. Det var bedre! Også uden at snyde faktisk.
I dag hvor solen skinner mere end nogensinde før, ville jeg ønske, at jeg skulle ud at løbe med hele universitetet. Og at skoletandplejerne stod rundt omkring i byen med små gulerodsstave.
Men der er håb i sigte. Hr. fysioterapeut har givet mig forhåbninger om at kunne genoptage løb efter 5 års pause. Men for mit eget ve og vel, vil jeg nøjes med at fejre motionsdagen dag med en rask cykeltur ind til uni - og måske en gulerod, når jeg kommer i mål. Go' ferie!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar