Fra A til B

Så sidder man her i et rækkehus og er bare helt almindelig. Jeg mener madplan, tager sammen på indkøb - med indkøbsseddel, er medlem af Samlerens Bogklub, ser Robinson Ekspeditionen, Luksusfælden og Talent '09 hver uge, vinker til naboerne, bagtaler naboerne, har dvd'er i alfabetisk orden, ringer til mor en gang i ugen og har en fødselsdagskalender (sender dog ikke kort ud).
Hvad blev der er af den rebelske pige, der absolut skulle væk fra lille klaustrofobiske Danmark? Til London eller New York, hvor hun kunne udtrykke sig og vise sit sande jeg. Hende der skulle være fuldstændig uafhængig og i stand til at pakke guitaren og katten sammen og flytte fra det ene sted til det andet på to timer uden at efter noget eller nogen, hun holdt af. Hende, der på en måde afskyede sin families langsomme liv i minibyen, men på en anden måde ikke kunne give slip på det.
Første fejltrin skete, da jeg søgte lejlighed i Århus. Verdens mindste storby, men stadig, Århus. Det er jo ikke just USA, vel? Alligevel var der noget ved denne landsbyagtige storby, der fortryllede mig og åbnede mig for, at jeg ikke behøvede rykke en kvart gang rundt om jorden for at føle mig godt tilpas. Byens størrelse gør, at man både kan tage på indkøb uden at støde ind i en håndfuld bekendte, der alle har lidt sladder at sende med på vejen, men samtidig møder man ofte venner eller klassekammerater på gågaden. Kulturelt har den også det, Billund ikke kunne tilfredsstille mig med. Biografer. Teateret. Caféer (Sorry, Café Staldsvinget). En massiv ungdom. Butikker. Liv om vinteren. Natur på den bakkede og havagtige måde. Uddannelsesmulighederne. Og ikke mindst bor min skilsmissebamses anden mor her.
Efter et halvt år op ad Ringgaden opdagede jeg, at det der med mange biler og konstant larm til min store overraskelse ikke så meget er mig, mens stilhed, naturidyl og vind i håret lige er, hvad jeg har brug for. Men man er vel stadig storbypige, selv om man ikke bor inden for byskiltet?
Til trods for at jeg for få år siden formentlig har afskyet en tilværelse i stil med den, jeg lever nu, er jeg faktisk ret tilfreds. Mere af det! Er der egentlig nogen, der vil være med i en strikkeklub?