Operation Overbo

Mange mener, at jeg er et tålmodigt menneske. Måske har de taget fejl. Måske er det drysset af gennem tiderne.
De senste måneder er min tålmodighed blevet trådt på, sparket til, druknet, fløjtet af, smidt ud fra vinduet, tisset på, sprøjtet på af en vandpistol og sat ild til. Kevins kære overbo har ingen grænser.
Jeg holder meget af glade mennesker, der smiler og spreder glæde på deres vej. Faktisk. Men der er også grænser. Faktisk. Den grænse er, når man fløjter og synger fra man vågner, til man går i seng. Engang var Musesangen og Jeg ved en lærkerede to smukke viser. Engang, som jeg næsten ikke længere husker. Det lyder hyggeligt, ikke? Men faktisk føles det lidt som at få plukket øjenbryn. Bare værre.

Denne gang greb jeg til bloggen. Men næste gang må jeg tage hårdere midler i brug. Det er det, jeg kalder Plan B:
1: Ta' sko på
2: Løb ned til nærmeste bank
3: Hæv alle penge på kontoer
4: Løb tilbage (ta' bussen, hvis det er hurtigere)
5: Spring op ad trapper til overboens palæ
6: Bank på
7: Bank på igen
8: Forær alle penge til overbo til ferie efter eget valg

Resultat: En hel uge uden fløjteri. Hvis hun vælger et billigt sted er vi måske flyttet, inden hun kommer tilbage. OH YES!

Hysterisk? Jah... Men hvis hun spillede trommer eller el-guitar fra klokken 7 om morgenen og 15 timer frem, tror jeg ikke der ville have været nogen tvivl. Og husk: Stemmen er menneskets stærkest instrument.