Nordisk - here I come!

30. juli, lidt over midnat. Pigen logger med rystende hænder på Århus Universitets hjemmeside, for at tjekke, om optagelses/afslagsmeddelelsen er kommet. Hun vidste, hvad der skulle stå. At hun ikke er optaget. At hendes beskedne middelmådige gennemsnit fra gymnasiet ikke kunne klare sig mod de rekordmange ansøgere. Men sådan skulle det ikke gå. "Aarhus Universitet kan tilbyde dig en plads på Nordisk sprog og litteratur. Vil du tage imod pladsen?"
Den næste halve time sad hun og læste det igen og igen. For at være sikker. Er det DEN Århus? Er det i år? Er det mig? Er det en joke? Er det her overhovedet den rigtige virkelighed?

Lad mig sige på den korte måde. Det overraskede mig, hvor lidt jeg faktisk havde troet på det. Og hvor meget det betød for mig at være kommet ind på min første prioritet.

En time inden svaret så jeg et indslag på TV2 News, hvor Jakob Lange fra Den Koordinerede Tilmelding udtalte sig om, at de unge skal vågne op af drømmen og indse, at et studie ikke er en forelskelse. De skal vælge efter, hvad de har råd og evner til. Ligesom når man køber bil. Men netop her ligger forskellen jo. Biler kører på benzin eller diesel. Det gør unge ikke. Når en bil løber tør, kan den tankes op og så kører den flittigt og frejdigt igen. Det gør unge heller ikke. Hvis ikke man brænder for sit studie og for de muligheder, det giver bagefter, ender det i en blindgyde, hvor man enten går ned med flaget og skifter uddannelse undervejs. En anden mulighed er efter 5 års hård at stå med en uddannelse, man overhovedet ikke er interesseret i at bruge. Det nytter altså ikke noget, at der er en Statoil lige rundt om hjørnet.

Og i virkeligheden aner jeg jo ikke, hvad jeg går ind til. Men jeg ved, at jeg forfølger den drøm, der i går kom et skridt nærmere. Og det føles rigtigt. Helt rigtigt.