Ta' mig med til Joana!

Jamen for fanden da. Man bruger hele dagen på at vaske tøj, centrifugere tøj, hænge tøj op i det overskyede, men tørre vejr. Bemærk ordet tørre i denne sammenhæng. Det bliver vigtigt for historien. Glæder sig til at kunne hente det, og da jeg vågner fra min powernap, ser hverken verden eller mit vasketøj spor tørt ud - tværtimod!
Man styrter ud med sovehår og bliver en del af en større gæsteforsamling, der er på vej til fødselsdag. De udbryder "Åh, det ser ikke så godt ud", da de kaster et blik på mit dryppende vasketøj. Og de har fuldkommen ret. Det ser sgu ikke særlig godt ud. Ligesom min nabo holder jeg selv fødselsdag for min kære Tumle i aften. Og derfor kan jeg jo fanden ikke have et tørrestativ stående inde i lejligheden. Med mindre vi ikke skal lave andet end at sidde i sengen. Og det kunne godt være vi ville hen til køleskabet et par gange. Eksempelvist. Eller på toilettet. Eller bare have mulighed for at kunne se fjernsynet.
Nå, men så må man jo tørretumble, selv om det af princip normalt ikke er en mulighed. For er der et tørrerum på Ladegården? Nej! Det er ikke forbudt at tørre sit tøj i lejlighederne, men helt ærligt! Alle ved da, at det ikke er skidesmart at lade sit tøj tørre indenfor, når tørrestativet fylder en femtedel af lejligheden (og her lader vi som om, der ikke er andre møbler - overhovedet!). For det første bliver der så fugtigt, at man ikke kan trække vejret. Lejligheden risikerer at blive ødelagt (på lejers regning) og man kan ikke bevæge sig rundt overhovedet.
Nå, ned til tørretublerne, som selvfølgelig begge kører med 60 minutter igen. Så i stedet for nyvasket tøj, der dufter af sommereng, får jeg nu en gang rådden krøbet tøj. Jeg vil væk herfra! Gi' mig høj husleje og grim udsigt tilbage.