Tude Marie

Så har man en hel søndag til at nyde livet og slappe af. Og hvad gør man så? Tuder den væk! Lad mig forklare... Jeg satte KOMEDIE-dramet "PS. I love you" på. En frygtelig historie om Gerry og Holly, et ungt ægtepar, der selv efter mange år lever på kærlighedens bølge. Men Gerry får en hjernesvulst, der tager livet af ham. Inden sin død, skriver han en bunke breve til Holly. Hver dag indtil et år efter, hun tog afsked med sin mand, modtager hun et brev, der bringer minderne tilbage og får hende til at komme videre med sit liv på trods af det tab, hun har lidt. Og hele tiden kan hun mærke Gerry omkring sig. Åh, alle de tårer der er i en menneskelig tårekanal. Skide hormoner. Nå, et afsnit af Anna Pihl og en lang gåtur blev det nu også til.

En anden ting. Jeg oplevede en speciel episode i bussen forleden. Jeg stod på regionalbussen (rutebilen), og en venlig tatoveret chauffør bød mig velkommen. Udover mig sad der to andre i bussen. En skoleknægt og en ung pige, der snakkede i telefon. "DYV-DYV" lød det over højtaleren. "Vi andre gijer ikk' høje din samtale!" sagde chaufføren i et roligt tonefald. Pigen med mobilen afbrød straks sin snak.
Jeg ved godt, der sidder runde, røde sedler i ruderne på busserne med hentydninger om, at det ikke er flinkt at snakke i mobil i bussen. Men denne samtale støjede ikke mere, end hvis hendes veninde sad ved siden af og de to piger snakkede sammen. Og at chaufføren ligefrem påpeger det, kom virkelig bag på mig. Selv om vi lever i et meget frit og åbent land, er vi indpakket i regler. Og hvis andre ikke overholder, selv de lettere ligegyldige love, får vi ondt i røven. Spørgsmålet er, om det er sådan vi vil have det? Jeg rejser mig ikke op og råber hurra, når der er nogen, der knevrer løs om weekendens vilde udskejelser, men et direkte forbud synes jeg også er for hysterisk. Eller hvad?
Hvis der endelig skulle komme en regel om mindre støj i offentlige transportmidler, ville jeg rette blikket mod DSB. ”Næste station: Hoorrsens.” ”Og så blev det Horsens. Det blev Horsens”. ”Og i Horsens kan man opnå forbindelse til Esbjerg på spor 4 klokken 17.50, mod Sønderborg på spor 1 klokken 17.51 eller mod Færøerne på spor 119 klokken 17 nul dut.” SILENCE, verdamt!