Autsch, autsch, aaautsch!

Var til fysioterapeut i går for behandling af mine knæ, der endnu ikke er helt gode - men bedre, absolut! Fysioterapeuten indledte en massageøvelse, som Kevin må udføre. Det drejer sig om tortur af musculus tractus (traktor, drøøøøn) iliotibialis (også kaldet "sideyderlårsmuskel, der hæfter på skinnebenet" på et eller andet halvfærdigt sprog). Jeg fortalte ham om det i telefonen, og han lovede at tage sig kærligt af musklen, uanset hvor meget jeg råbte op og prøvede at flygte ud ad vinduet fra første sal. Og det holdt han. Nu - 12 timer senere - er den stadig øm, og jeg ser med glæde og ro i sindet frem til endnu en voldshandling mod traktor-musklen i aften. Jeg bliver glad for det i længden (og også for den styrketræning af lårbasserne, jeg er et halvt år bagud med, men begynder på i morgen - eller dagen efter i morgen). Men altså... Indtil videre har jeg kun to ting at sige. AAUUUV! Og tak.