Og så gik der en måned med det.... Med hvad? Flytning, studiestart, introarrangementer...
Og nu er jeg her. I min første kliniske undervisning på et lokalcenter i 8210 "Yo!" *håndtegn*. En ting må jeg sige. De er ikke så syge i hovedet, som man går og siger. Ikke dem over 90 i hvert fald....
Det er hyggeligt, og der ser ikke ud til at være meget stress på. Vi fik en rundtur, hvor vi hilste på mange af beboerne. Da jeg har afgivet et tavshedsløfte, kan jeg desværre ikke fortælle deres rigtige navne, men skal vi ikke også sige, at fokus på historien ligger et andet sted?
Hver beboer havde et navneskilt, der antød, hvem de er, som person. Olav er gammel sergant, der bl.a. har boet i USA i mange år og er fuldstændig fascineret af elefanter. Så på hans navneskilt, var de forenede stater aftegnet sammen med en stor grå elefant. Og stolt var han.
Pga. et kursus så vi ikke de ældre i aktivitet, men det virkede i grunden meget spændende. Et skal man bare have i tankerne. De er endestationen, og man vil opleve at sige farvel til beboere, man har haft tæt kontakt med - og ikke bare fordi de flytter til Slagelse. Og selv om den søde og meget hjertelige ergoterapeut mente, at der ikke var meget gang og stilstand i hendes job, skulle jeg hilse fra mine knæ og sige, at det er der. Men det er jo også fint for mig at få afprøvet nu :)
I aften går turen til ridning, hvor Attila, skønne Attila, står og venter på mig. De siger, han er en bølle, men jeg vil nu gerne se et krumspring, inden jeg tror på det.
Tror jeg har skriveblok, hvilket er ret frustrerende i flere sammenhænge. Så jeg læser lidt i stedet. Det er det jeg gør.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar