En weekend i skødet på familien i Billund er forbi.
Dejligt, og fyldt af glædelige overraskelser. Da mine forældre ryddede op i en gammel skuffe fandt de en pakke lego, jeg engang fik. Jeg insisterede på at tage den med hjem. Min mor protesterede, mens min far forsøgte at bakse kassen op af skuffen. Da den endelig kom ud, trillede en megastørrelses slikpose ud fra sit skjul. Forhistorien er selvfølgelig, at min familie er meget glad for slik. Så glad, at hvis det ligger i slikskabet, forsvinder det langsomt til forskellige munde. Men hvis man gemmer det i kagedåser, tøjskabe, på høje hylder eller i tupperwarebeholdere i køleskabet er der chance for, at indholdet er der endnu, når ejeren skal bruge det.
Men nogle gange gemmer man sine ting så godt, at man ikke kan finde dem. Og vupti! Hvilken glæde det er, når de alligevel dukker op.
En anden overraskelse er sproget. I Billund bager man is og spiser kaffe. Men når det kommer til kartofler skal der flere detaljer og mere korrekthed til. "Hvad skal de hedde?" spurgte min mor, da hun skulle bestille kartofler for min moster. "Hvad skal de hedde?" som i "Hvad er barnets navn?"?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar