Angora is Back

Besøg på Skejby sygehus, og hvilken oplevelse. Jeg har - efter at få min blodprocent presset op på 7,9 (skal være mindst 7,8 for at blive godkendt som donor).
Det startede med, at jeg kunne finde derud (!). Parkerede min cykel og gik ind på gangen, hvor der foran mig var to håndværkere, der grinede bøvet, mens de trak et nummer.
Den ene kommer op til den søde, lyshårede sekretær. Hun stiller en række spørgsmål, bl.a. "Føler du dig ellers sund og rask?" "HØH!" lød det fra kammeraten bagved.
"Har du taget smertestillende inden for den seneste uge?" "Nej, der skal sgu mere til for at gøre ham rask, ha ha ha ha" svarede en anden, end den der fik spørgsmålet.
Så blev det mig.
Sekretæren smilede indforstået og bød mig velkommen til afdelingen. Og stillede mig ét spørgsmål. "Er du født eller opvokset i et malariaområde?"
Er jeg hvad? Født eller opvokset... I et malariaområde? Jeg er lige så lyshåret som hende og har besvaret det - sammen med en række mere aktuelle spørgsmål - i det skema de sendte mig. Måske var det bare et random spørgsmål. Og nemt at svare på. Næste!
I venteværelset sad håndværkerne og ventede. I de 5 minutter vi sad sammen, sagde de "fuck" flere gange end Ozzy Osbourne ville kunne nå på en hel dag, men i forskellige variationer.
En sygeplejerske kom ud og sagde navnet på den ene af dem (anonymt for personens sikkerhed), hvortil han på bedste (forældet) Angora-vis svarede "Nem'li' ja!"
De næste 5 minutter var der ro i venteværelset. Der var en væg mellem de to Kåre wannabes, men snart blev den næste navns nævnt (hvortil han med en grødet Henning Primdahl stemme svarede "Så for satan"), og de to angorianske dimser var genforenet. Her kunne de - i hver sin ende af lokalet råbe "Årh, hold da kæft, din spasser, mand", "Jaa, fuck da dig!", "Du er så fucking syg, du er, haha!".
Resten gik godt (Ikke fordi ventetiden ikke gik godt - jeg morede mig), jeg får, inden for et par dage, svar på, om jeg er HIV-positiv, og inden for et par måneder svar på, om min blodprocent er høj nok, og om jeg er A resus negativ, som vores hjemmelavede blodtypetest i biologi påstod for nogle år siden.

Bagefter var jeg ude at ride. Yeehaa! På en gammel traver kaldet Diva, der nu leger dressur/skovturshest. Jävla snäll häst! Jeg skal prøve et par andre hypper i løbet af de kommende uger, inden jeg beslutter mig. Men hun var et udmærket bud til en kommende partshest.

Og så er der Luksusfællen. Fantastisk program, hvor man rimelig uforpligtende kan slå armene op i luften og sige "Jamen for helvede... Kan hun da ikke se, hvor dumt det er at spise på restaurant hver aften og udelukkende gå i Gucci, når hun har en månedentlig løn på 17.000.
Denne gang handler det om en alenemor med teenagedatter, begge med stort forbrug og hang til mærkevarer. Og hest. En dyr hobby, og rådgiverne kiggede længe på hinanden, da de fik fuldmagten fra den stakkels, følsomme mor. Jeg bliver tudedyr number one, hvis de sælger den. Så' de advaret! Skide psykopater... For helvede.