Soy, eres, es

Silver er hjemme!
Jeg afprøvede hende her til aften, og hun kører som en drøm. Jeg kan nu komme op ad Mount Langelandsgade, uden at folk vender sig om og siger "Hva' satan, så rykker brandbilerne uj, gutter". Men jeg bliver stadig forpustet og får sidestik, så kondi: Stadig katastrofal. Jeg arbejder på det, men ville inderligt ønske, at skumfiduser og 2900 Happiness var vejen til det. Måske er det? Jeg giver det endnu et forsøg, just in case.

Og så lige en ting mere. Hola! Me llamo Kathrine. Soy de Dinamarca, vivo en Århus. Hablo ingles, alemán y danés, y estoy aprendiendo españiol.
Nå nå, hva'? En lektion mere og så er jeg flydende. Jeg havde glemt, hvor nervepirrende, det er at sige noget højt på et andet sprog i en klasse. Især når læreren spørger "Er der nogen, der har haft spansk før?"
Elev 1: Jaa, jeg havde det i gymnasiet
Elev 2: Jaa, jeg har været på et kursus før
Kathrine: Næh...
Elev 3: Jow, jeg har boet i Chile i 4 år.
Elev 4: Jeg har været kæreste med en fra Spanien.
Elev 5: Jeg har været på ferie i Spanien, siden jeg var 7.
Halloooo, begynderkursus, leute. Men det er alligevel stille og roligt. En god mulighed for at lære ikke at være bange for at sige noget. I grunden er det jo ikke så farligt. Det er kun inde i hovedet på mig, at alle andre stiller sig op og griner hånligt, mens loftet falder ned over os alle sammen, hvis jeg siger eres i stedet for es.