Farven lilla

Min cykel har været så uheldig at miste luften. Jeg føler for den og gør mit bedste for, at den snart er klar igen. Cykelmanden lovede at passe godt på den weekenden over, og mandag sker den rørende genforening af Silver og mig.
Vi har været en del igennem denne sommer, men lad os håbe, at dette tredje besøg kan sætte en stopper for strabadserne. Ved samme lejlighed skulle jeg måske anskaffe en ekstra lås, så vi ikke ender med en evig adskillelse efter alt det her.

Jeg tror, at synderen til overfaldet på fordækket er et af de utallige glasskår, der ligger spredt over stier, gader og stræder i Århus - til stor glæde og jubel for de mange cyklister.
Men nu får hun (Silver, red.) supertykke kvalitetsdæk på, som næsten, altså ikke helt, siger jeg, men næsten er umulige at punktere. To af dem, tak. Og en ekstra cykelkurv, så jeg slipper for at tabe forårsløg, broccoli, skiveskåret Klovborg femten procent, salattern (Plejede det ikke hedde fetaost? Og Salattern? Lyder det ikke mere som salat skåret i tern end ost skåret i tern til salat?) 1,5 procent uden hvidløg og urter, sandwichbrød og avokadoer på vej hjem fra Løvbjerg. Hvor dum har man lov at se ud med en cykel og to overproppede indkøbsposer, der kan eksplodere, hvornår det skulle være, mens man forsøger at fiske sine tabte indkøb op fra vejen, inden der bliver grønt for bilerne?

Og lige et bonusspørgsmål. Hvilke farver skal man blande for at få lilla? Altså pæn lilla. Ikke… Grønlortebrunslilla. Og lella. Ikke liilla. Forsøg at undgå at sige det ord for mange gange efter hinanden. Lillalillalillalillalillalillalillalillalillalilla. Jeg trænger vist til en powernap.